Vi fik også en super idé, som skal realiseres til efteråret: En bytte-pakkekalender. Så mødes vi en gang i november medbringende 24 garngaver, og så bytter vi gaver og sammensætter på den måde nogle helt unikke kalendere, jeg glæder mig allerede.
Ellers er jeg blevet færdig med endnu et stykke strik på strikkemaskinen, dejligt tempo. Denne gang en tunika:
Garn: Dunlin, hør/bomuld.
Mønster: Bente Rønbergs tunika omregnet til min maskines strikkefasthed og mine mål.
Hot or not: Den skal jeg nok blive glad for, men nok først til sommer, den er temmelig bar foran.
Den slugte en del mere garn, end jeg regnede med. Jeg startede med at købe 500 g hos Bente, og det rakte bestemt ikke helt. Så måtte jeg forbi Sommerfuglen efter endnu 150 g, og alligevel manglede jeg 7 g, så jeg måtte købe 50 g mere.
Nu er jeg i gang med en cardigan til Louise med roser på, den bliver måske lidt stram, men superflot.

