Onsdag var vi i Ringsted for at høre Runrig. Sidste år spillede de i Næstved, men i år var det så Ringsted. Det var også denne gang intet mindre end fantastisk! Jeg havde en superaften, hoppede, klappede og sang med på alle sangene, det kan jeg leve længe på.Fredag aften var vi i Det Kongelige Teater, hvor vi så "My Fair Lady". Scenografien var ny, og den var god. Søren Pilmark er super i rollen som professor Higgins, og Cecilie Stenspil var også helt fantastisk i rollen som Eliza. Det var en god oplevelse, som kan anbefales varmt til alle. Inden teateret spiste vi sammen med vennerne på en tibetansk restaurant i Herluf Trolles gade. Vi har ikke spist tibetansk mad før, men det var godt og kan bestemt godt tåle en gentagelse.
Mønster: Edderkop, fundet på nettet.
Garn: Zauberball, 200g enkelttrådet i de flotteste farver. Gave fra Laila, en dejlig gave.
Pinde: Almindelig aero nr. 6.
Hot or not: Det er til mig, og jeg synes, det er superHOT. Louise har også været ude efter det, så måske får hun lov til at låne det ind imellem.
Jeg er straks gået i gang med flere hæklede tørklæder.

