Hjemme igen

Så er hverdagen for alvor kommet tilbage. Vi landede brat i mandags til vinter, sne og kulde... Sneen giver dog det dejligste lys, og med uldent tøj, tykke jakker og støvler går det.

Vi er alle tilbage i hver vores dont. Louise har holddelings uge i skolen, så det er en blid start. Claus arbejder som vanligt, og jeg startede med en halv travl vagt i går. Men det er kun dejligt. I dag havde jeg besøg af Dorthe, som lige skulle gramse lidt på indkøbene, og så måtte vi jo lige undre os lidt, hvorfor var det lige, at jeg købte så lidt garn, når jeg nu havde chancen? Måske fordi garnlageret er stort nok.... Nu skal jeg snart have sat maskinen op igen, så jeg kan få lavet et hold strømper til den kolde vinter.

På ferien har jeg lavet et par småting:

Et par håndledsvarmere til Louise.

Faktaboks:

Garn: mælkeprotein/uldblanding købt i La Mesa, blødt, blødt.

Mønster: Hjemmekomponeret.

Hæklet m. fastmasker med en Knit-Pro hæklenål.

Hot or Not: Forhåbentlig hot.

Et tørklæde til gave.

Faktaboks:

Garn: Noro kureyon, lidt hårdt, men fantastiske farver.

Mønster: Edderkoppemønsteret. (Ja, jeg kan kun to hæklemønstre, edderkop og Queen Annes Lace)

Nål: Samme Knit-Pro hæklenål.

Hot or not: Tja...

Jeg bliver aldrig den store Noro fan, selvom farveforløbene er fantastiske.

Jeg er gået igang med at strikke strømper på en for mig ny måde, fra tåen og op, og to på en gang. Jeg købte nemlig et par bøger i USA, godt inspireret af strikkeheksen, og nu må det prøves. Smart, men lidt tidskrævende, når pindene er str. 2. Og lækkert, lækkert garn.

Louise skovlede sne sammen med naboen her til eftermiddag, så nu er indkørslerne helt frie for sne, dejligt.

Kreativ blogger award

Jeg har fået tildelt en award! Min 2. award (den først kunne jeg slet ikke finde ud af at vise... Man bliver da heldigvis lidt bedre med tiden).

Det er Lona http://nuukastrik.blogspot.com, som har tildelt mig den, tak.

Med awarden følger dette:

A. Vise awarden på min blog

B. Linke til den, jeg har fået den af.

C. Skrive 7 ting om mig selv

D. Give awarden videre til syv andre.

Ok, syv ting om mig selv:

1. Jeg elsker at fordybe mig i en bog. Fra jeg lærte at læse i 1. klasse har jeg slugt rigtig mange bøger. Dog ikke så mange efter jeg har fået børn.

2. Jeg holder også meget af håndarbejde ifa strikning og syning.

3. Jeg er meget glad for mit fag, og går oftest syngende på arbejde.

4. Utroværdighed er den største synd i min verden.

5. Min familie er meget vigtig. Og vi er ret gode til at holde ferie sammen.

6. Min horisont er blevet udvidet betydeligt af blogverdenen.

7. Jeg er et rodehovede privat, ikke på arbejdet.

Jeg vil hermed give awarden videre til: Dorthe, Linda, christunte, Dorthe, Laila, Julia, Ulla

Cartagena - Columbia

Det er altså igen det der med forventningerne. Hvad havde vi egentlig forventet? Oversigten over ture pegede på en by med gamle festninger og en gammel by, vores grundviden om Columbia er ikke den mest flaterende. Vi valgte os en tur, som skulle bringe os ud at sejle i en hurtig båd, til et oceanium og endelig en til ø med en badestrand. Det kom vi også, og det var bestemt en god tur - men altså meget anderledes!

For det første er Cartagena en by på 1½ million mennesker, og de konkurrerer i at bo i rigtig høje huse, hvilket ikke lige stod på forventningen. Det havde blæst rigtig godt siden Panamá, så der var rigtig pæne bølger, og ca. 10 m/s vind. I sådan en 400 hestes speedbåd med 25 personer kan man sagtens sejle hurtigere end bølgerne, så det blev en sjov, men noget hoppende tur.
Ud for denne del af Columbia ligger der en række små øer, som ligger oven på koralrev, og som er beskyttet af en ydre barierre, der afskærmer den værste sø. Underligt, men der ser ikke ud til at være noget videre tidevand. Vi kom først til en lille ø med et oceanium, dvs. masser af bassinger med de lokale fisk og hvaler. Generelt har vi mødt meget dygtige guider på vores ture, som bl.a. talte et glimrende engelsk. Her kunne guiden også oversætte den spanske præsentation uden problemer, hvilket ikke er let med alle de dyrenavne. Der var adskillige af de 40 forskellige hajer, som findes i området. Også 3 store delfiner havde et lille show.Videre til den lille ø - Rosario Island, som virkelig var bountyland. Et lille hotel på en ø for sig selv, vi fik en time på stranden til badning, dernæst en udmærket frokost, selvfølgelig med lokale frugter og Columbia kaffe. Det er dejligt at møde stolthed over sine produkter og lande i øvrigt. Stranden kunne dog ikke måle sig med Labadée på Haiti, som vi besøgte tilbage i 1996 - eller også har tiden pyntet på oplevelsen?Så startede ellers udfordringen med hjemturen. Det var naturligvis blæst op, så enten var det en rigtig våd tur tilbage, eller en længere tur ind i landet og gennem kanaler. Vi fik olieponchoer på, som hjalp os tilbage til kanalen og fredeligere vande. Det blev en lang, men god tur, hvor vi også så en del fugle, iguanaer og rigtige lokale mennesker.