Syg... æv æv

Sidste uge var jeg i praktik, og det var bare mega spændende, men pga. alle indtrykene også meget trættende. Da jeg er min mors datter får jeg jo også hovedpine, når jeg ikke får sovet nok. Den hovedpine er bare ikke gået væk endnu, og lidt feber blev tilføjet, så nu har jeg været hjemme hele ugen... Det er godt nok trist. Min mor tror det er migræne, min far tror det er influenza, og jeg er bare mega træt af at have ondt i hovedet. Det er en rigtig bevægelses hovedpine, så hvis jeg sidder helt stille, bliver det lidt bedre.

Nå, nok om mig og min sygdom. Det er efterhånden sjældent at vi alle tre er hjemme om aftenen, så jeg tror at hele familien glæder sig til at slappe af i weekenden. Dog skal mor og far til fest imorgen, eller et eller andet tam tam. Så mens mine forældre er ude og har det sjovt, tager jeg ind til min onkel og moster. I weekenden skal vi vist ikke lave så meget andet end at komme op på dupperne til næste uge, hvilket vi også trænger til. 

I aften skal min far og jeg til skolehjemsamtale. Ufffff, hader skolehjemsamtaler. Der er ingen fylde i dem, lærerne sidder bare og siger:"Louise hun er bare så dygtig og bla bla bla...". Det bliver lidt trættende i længden, men det er da altid noget de siger dét, og ikke det modsatte. 

August

Tja, den genoplivning holdt vist ikke længe, men med hjælp fra familien kan vi måske sammen få udgivet lidt indlæg. For der er selvfølgelig sket rigtig meget her i den lille familie. I august var Louise først på spejderlejr.

Det var en succes, og hun kom træt og noget snavset hjem. Men vand og sæbe er jo opfundet, så hun blev ren igen.
Vi havde en uges ferie tilbage, og planen var at sejle i vores båd, men samtlige fem forskellige vejrudsigter, som Claus konsulterede, forudsagde regn, regn og atter regn. Og det er hverken rart eller tillokkende at være i en nok så dejlig sejlbåd i dansk sommerregn. Så vi sadlede om, hentede båden på Lolland, hvor vi overtog den og sejlede den hjem i løbet af weekenden. Der var vi faktisk heldige med vejret, vi havde en dejlig tur fredag aften til Vordingborg, og lørdag sejlede vi gennem Bøgestrømmen, over Fakse bugt, videre over Købe bugt i det

dejligste solskin, og først da vi nåede Dragør omkring kl. 18, begyndte regnen. Efter et tiltrængt bad spiste vi en god bøf og sov så i Dragør. Det stormede og regnede hele natten og hele søndag formiddag. Så vi kom først afsted opad dagen, og i et noget kraftigt stormvejr. Men sejlene var rebede på forhånd, så det gik uden problemer.

Mandag tog vi til Skotland, nærmere Aberdeen.

Her var vejret noget bedre, faktisk havde vi kun en dag med regnvejr.

Vi fik gået en dejlig tur ved kysten, kørt rundt og besøgt et garnspinderi.

Et meget gammelt garnspinderi. Det har eksisteret siden 1796, og var helt klart værd at besøge. Faktisk kom Claus til at sige, at jeg skulle købe det garn, jeg drømte om..... 12 kg blev det til.

Prisen var den samme, som detailhandlerne tager, men det er jo lidt sjovt at se selve spinderiet.

Vi nåede også at komme til Highland Games i Ballater.

Det var rigtig sjovt at opleve. Traditionelle lege, konkurrencer og masser af sækkepibemusik, herligt.

Vel hjemme igen startede arbejdet og det tog hurtig al vores fritid, som vanligt. Men man må jo være glad for overhovedet at have arbejde i disse tider. Og fritid kommer vel igen om nogle år.

Louise er begyndt at gå til syning hver anden uge. Det er et hit, og det første, hun har syet er en rigtig flot nederdel, som hun er meget glad for.

Symaskinen er kommet frem, og hun har produceret en del forskellige ting efterfølgende. For tiden er det julegaver, hun fokuserer på.

Fra Geriatrisk afdeling

Det har længe stået dårligt til i den lille familie, og Lisbeth har da også med rette betegnet det som feltlazarettet. Det er nu væsentligt bedre. Dels er Louise og Lisbeth raske igen, som enkelte af jer vil have bemærket. Og dels blev jeg opereret for min diskusprolaps i mandags, d. 17. 90% af alle diskusprolapser går i sig selv igen inden for 6 til 8 uger. Jeg tilhørte bare de 10%. Hvilken lettelse at blive opereret. Tænk, efter stærke smerter i mere end 6 uger at vågne op efter anæstesi, og være fri for den brændende og sviende fornemmelse i højre ben. Tænk at kunne lægge sig tilbage i sengen om aftenen og være i stand til at finde ro med det samme, og ikke skulle bruge en times tid på at kunne falde i søvn. Jeg sov 5 timer i træk samme nat, det er ikke sket i måneder!

Jeg har været heldig. 6 dage efter beslutning om operation, kunne jeg blive opereret på Ryghospitalet i Hellerup. Det kan klart anbefales! Det er en af fordelene ved at have en sundhedsforsikring. Hvor er det forfærdeligt for de mennesker, som skal igennem det offentlige sundhedsvæsens ventetid på diskusprolapsoperationer. Sundhedstyrelsen har netop publiceret på deres hjemmeside, at gennemsnitsventetiden for diskusprolaps var 65 dage i 2009 og 48 dage i de første 7 måneder af 2010. Det må koste adskillige patienter deres erhvervsevne.
De første par dage har man opfattelse af, at måltiderne er erstattede af piller. Det er nu hurtigt overstået, da smerterne fra operationssåret ikke kan stå mål med nervesmerterne fra før operationen. Her på 4. dagen tager jeg ikke noget smertestillende mere, og det føles godt. Specielt fordi jeg så ikke længere føler mig mere eller mindre bims i hovedet!

Genoptræning
Det er utroligt, så hurtigt det går tilbage med kroppen efter nogen tid på ryggen. Jeg er blevet sendt hjem med et træningsprogram, som ved første øjekast er velegnet for en folkepensionist. Det har jeg troskyldigt fulgt, og jeg er helt smadret i mine muskler! Følelsen i mine lår er den samme, som jeg havde efter at have løbet cityløb tidligere i år. Om et par uger kan jeg begynde at svømme og træne lidt på kondicykel, og om en måned starter træningsprogrammet hos fysioterapeuten. Senere endnu kan jeg begynde løbetræning igen.

Målet er dels at nå op på samme form, som inden, og dels at styrke ryggen, så jeg ikke skal samme tur igennem igen. Jeg har nu ikke tænkt mig at melde mig som flyttemand en anden gang!