Jeg håndquilter det, og det tager en mindre krig, men det er hyggeligt, og jeg er nok snart færdig....
søndag den 29. maj 2011
Travle dage...
Jeg håndquilter det, og det tager en mindre krig, men det er hyggeligt, og jeg er nok snart færdig....
tirsdag den 15. marts 2011
let forsinkede fødselsdagsgaver
onsdag den 29. september 2010
Garn, motion, strik og lidt patchwork
lørdag den 17. juli 2010
Ferien har omsider ramt os
Stof: Købt hos Shaukat i London
Mønster: Hmm hjemmelavet
Hot or not: Hot, lige efter Louises hoved, selvom den gerne måtte have været længere, men det kan den næste så blive.
onsdag den 18. november 2009
efterår, regn og blæst = hygge
tirsdag den 27. oktober 2009
Fejring
Lørdag havde Claus travlt med spejderne, så jeg holdt pigefødselsdag for Louise og hendes veninder. Desværre kunne kun halvdelen komme, men sådan er det, når man er sent ude med invitationer. Jeg har været så arbejdsramt i efteråret, at vores sociale liv har stået i stampe siden festen, men nu er jeg ved at tage revance. Men de piger, der kom, havde en rigtig hyggelig eftermiddag/aften med selvopfundne quiz, hoppeture på trampolinen, gys udenfor i mørket og et vældigt traktement. Louise og jeg havde bagt boller, kage og lavet lagkage, så alle var velforsynede.
Ovenpå sådanne udskejelser står den på gulerødder og råkost... Nej ikke helt, men kagebehovet er stillet for det næste stykke tid.
Fredag var jeg hos Dorthe (http://no-36.blogspot.com/). Det var rigtig hyggeligt, og vi fik forberedt os på maskinstrikkekurset om 14 dage. Og noget meget stort!
søndag den 30. august 2009
Nem kjole/nederdel
fredag den 21. august 2009
Travlhed
søndag den 26. juli 2009
Mere sommerferiestrik
Faktaboks:
Mønster: Elvira fra Rasmilla. En god velskrevet og nem opskrift. Desuden meget klædelig og sød. Louise har så customized toppen med små roser på bærestykket, herligt med kreative børn.
Garn: Supersoft fra Marianne Svit i farven Heather, rester fra min FLS. Dejligt blødt garn.
Pinde: Knit-Picks nr 3, mine yndlingspinde, glider nemt gennem garnet, og min foretrukne størrelse pind.
Hot or Not: Forhåbentlig hot, i hvert tilfælde meget anvendelig.
Faktaboks:
Mønster: Baby Cables fra Custom Knit sammensat med min gode gamle opskrift modificeret gennem årene.
Garn: Zauberball købt hos Tante Green i Odense. Lækkert blødt merinould med dejlige farver. Kunne tåle en gentagelse
Pinde: Harmony strømpepinde nr. 2 3/4, dejlige pinde.
Hot or Not: De bliver Hot på flere måder, er gået i gavekassen.
Her er så sjalet. Et dejligt projekt.
Faktaboks:
Mønster: Noget, der ligner fra Liselotte, en velskrevet nem opskrift.
Garn: Posh Yarn Eva 4 ply, 55 % silke/45 % cashmere, yummi yummi garn, bare meget svært at få fingre i. Kanten er garnstudios cotton/viscose.
Pinde: 4½ Knit-picks, dejlige pinde.
Hot or not: Et lækkert blødt sjal, der falder flot tungt, helt bestemt HOT
Nu bliver det så uglerne i cascade 220, som får min opmærksomhed. Dejligt garn, men alt for tykke pinde, så glider det ikke så nemt for mig. Til gengæld går det jo forrygende hurtigt.
Nå, nu vil jeg vække familien, så vi kan få gang i søndagen med oprydning, tøjvask og andet hyggeligt.
onsdag den 15. juli 2009
Besøg hos Dorthe
Ferie striktøj
Hjertehue:
Mønster: Britta Wilfert, Strik til din syge moster.
Garn: Britta Wilferts Palermo (50% ecowool, 50% ecoalpaca) og Wilferts Verona ( 70% merinowool, 30% morbærsilke), superlækkert og blødt garn.
Pinde: Knit-Picks str. 6, for tykke til garnet glider nemt igennem.
Hot or not: Hot, selvom Louise gerne vil have foret den med fleece, hvilket jeg overvejer. Ligesom jeg overvejer et tørklæde i resterne.
Strømper:
Faktaboks:
Mønster: Babycables fra Custom Knits.
Pinde: Mine yndlings, Harmony fra Knit-picks 2½ 15 cm lange, de bedste strømpepinde, jeg har brugt.
Hot or not: Hot, er kommet med på Blå Sommer.
Vel hjemme igen syede jeg lige en kjole til Louise, som kan være i rygsækken til festen på Blå Sommer:
Faktaboks:
Stof: Stof med mønster og elastikbort.
Mønster: Hmm, ikke nødvendigt, da jeg overlockede den sammen midt bag, syede elastikstropper og kant foroven og en rullekant forneden. Projektet tog sammenlage 1½ time, jubii.
Hot or not: Forhåbentlig hot, selvom kanten foroven nok lige er det strammeste.
Derudover startede jeg lidt.
Elvira til Louise i Supersoft:
Jeg har også startet Owls til Louise i Cascade 220, og det er godt nok lækkert garn. Men den må lige vente på de andre projekter, nemlig et sjal, der ligner, som mangler den ene side snipper, og et par strømper mere i Baby Cables. Jeg har projekter nok på bedding til hele vinteren, og forud venter der en strikkefestival med masser af fristelser og glæder, jeg kan ikke vente.

