Blev så brugt i Sønderjylland. Vi havde lige små to døgn hjemme, hvor vaskemaskinen og tørretumbleren kørte i fuld fart. Vejret var ikke helt stabilt nok til store mængder tøjtørring, men det gik nu alligevel. Vi fik også købt det sidste udstyr til Louise, inden lejrturen til England.Sønderjylland var spændende, og jeg må helt klart tilbage. To døgn havde vi, og de blev brugt grundigt!Vi boede i Løjt feriecenter, som ligger aldeles fortryllende i Genner Bugt. Det kunne helt klart godt være udgangspunkt for næste tur i det sønderjydske.Mandag kørte vi til Danfoss Universe, hvor Louise meget gerne ville udforske noget mere naturvidenskab. Sikke et dejligt sted! Og roligt. Ikke muzak hele tiden og støj fra rutsjebaner mm. Vi brugte en hel dag, og nåede ikke at se det hele.Det sjoveste var nok Segway, som er et gyroskopisk køretøj, man styrer med kroppen. Man kunne købe en tur på 30 min på en Off-road bane, hvilket var rigeligt udfordrende for mig. Børnene var væsentlig hurtigere til at lære teknikken, og var også meget mere frygtløse end de voksne.Tirsdag kørte vi til Dybbøl Mølle. Et meget interessant museum, som gav baggrunden for genforeningen i 1920.
Louise nød mest at male sit eget mel!Efter Dybbøl Mølle skiltes vore veje med vennerne. De havde en dag mere i Sønderjylland, inden de skulle på spejderlejr i Skive. Vi kørte hjem for at sende Louise afsted på spejderlejr.Til morgen måtte vi så stå op kl. 04.00 for at nå at køre Louise til stationen kl. 5. Alle spejderne var spændte og glædede sig til turen. Det var en fornøjelse at se dem drage afsted.Vi kørte hjem for at få en lille lur, inden vi har fejret os selv. Vi har nemlig bryllupsdag i dag, 26 år.
Så vi gik en lang tur i Rude Skov, mens vi reflekterede en smule over alle disse år. Vi har haft en del modgang, men trods de svære odds, har vi formået at skabe et godt liv, hvilket vi er taknemmelige for.
Resten af dagen er gået med afslapning, indkøb og afhentning af Casper, som nu skal holde ferie sammen med os. Vi har ikke de store planer, udover en del oprydning i hus og have. Foreløbigt nyder vi vejret, og håber, DMI tager grueligt fejl i sin vejrudsigter, for regn gider vi ikke!
onsdag den 28. juli 2010
lørdag den 24. juli 2010
1. del af sommerferien
1. del af vores tiltrængte sommerferie er allerede gået. Den blev brugt og brugt rigtig godt. Vi besøgte nogle venner i deres ødegård i Sverige, nærmere bestemt Ilabäck, som ligger nær ved Smålandstenar. Vejret har jo været med os, varmt, solrigt og dejligt.
Vi lavede bål, for at rydde op i kvaset, og ved samme lejlighed ristede børnene marshmallows til den store guldmedalje.Vi har fået gået en del ture i de omkringliggende skove, og er blevet ædt af de blodtørstige svenske myg.Vi har også forsøgt os med lidt shopping, men det blev kun lidt, da Gislaved nærmest var lukket for sommeren. Den gode garnbutik var desværre lukket, så jeg fik ikke øget mit lager ved denne lejlighed.
Onsdag var vi på tur med dræsine. En strækning på ca. 8 km gammel jernbane bliver nu brugt til dræsinekørsel. En dejlig og afslappende tur med grill og hygge.Torsdag kørte vi til Varberg, som har en rigtig flot fæstning. Torsdag morgen startede med regn, men vi var super heldige, for i Varberg skinnede solen fra en skyfri himmel. Fæstningen er bygget af en dansk adelsmand, der var involveret i drabet på Erik Klipping i Finnerup Lade, så den er fra slutningen af det 13. århundrede. Museet i fæstningen var vældig interessant med forskellige udstillinger. Bl.a. var der en lille udstilling om brudekjoler og brudeudstyr. På de gamle fotografier sås en del personer med jodmangel med deraf udstående øjne (basedow). Udenfor fæstningen var den mest pompøse badeanstalt, jeg nogensinde har set:Fredag gjorde vi rent og kørte hjem.
Nu er vejret så vendt, selvom jeg var blevet lovet godt vejr i hele min sommerferie, hmmm, jeg har vist en lille høne at plukke med en eller anden!

lørdag den 17. juli 2010
Ferien har omsider ramt os
Så blev det også vores tur til at holde ferie, og som vi dog trænger! Ferien i år bliver ikke helt som vanligt. Den er temmelig splittet op med en del mellemlandinger hjemme. Men det bliver nok rigtig rart at være hjemme en del af tiden. Planerne er i hvert tilfælde store. De indbefatter: Oprydning i huset, motion, strikning, syning, afslapning og læsning. Så tiden rækker nok ikke helt, så det er, som det plejer.Jeg har omsider fået mere styr på smocksyning på maskinen. Det er der kommet en let lille sommerkjole til Louise ud af.Faktaboks:
Stof: Købt hos Shaukat i London
Mønster: Hmm hjemmelavet
Hot or not: Hot, lige efter Louises hoved, selvom den gerne måtte have været længere, men det kan den næste så blive.
Stof: Købt hos Shaukat i London
Mønster: Hmm hjemmelavet
Hot or not: Hot, lige efter Louises hoved, selvom den gerne måtte have været længere, men det kan den næste så blive.
torsdag den 8. juli 2010
Sejltur på Sundet
I søndags var vi en tur på Øresund. Der var godt nok ikke meget vind, og det var temmelig overskyet en del af tiden, men vi havde en fin tur alligevel. Vi så faktisk en flok marsvin i det fjerne, herligt.Vi har nemlig købt en anpart i en dejlig turbåd, som ligger i Vedbæk havn, så vi ser frem til mange flere ture på Sundet. Jeg skal bare lære at sejle. Godt nok sejlede jeg noget i gymnasiet, men jeg blev aldrig rigtig god, så jeg er total nybegynder. Heldigvis har Claus sejlet en del de sidste par år, så han er væsentlig bedre end jeg, og kan godt lære mig at begå mig.
Vi skal dog ikke sejle i ferien i år, men måske næste år.
Sommertop og roser
Jeg har strikket en lille sommertop til Louise. Opskriften var i Hendes Verden for et stykke tid siden. Jeg overtalte dog Louise til at lave den i en anden farve end lyslilla, så denne blev lyseblå. Den var hurtig og nem at strikke, dejlig blød og helt ok.Faktaboks:
Garn: Katia Eco Bomuld, tykt, blødt og ikke så dumt så anden bomuld
Pinde: Knit-pro str. 4½, herlige glatte pindeMønster: Hendes Verden tillæg
Hot or not: Hot hot, og rigtig sød.Ellers nyder vi vores roser omkring terrassen. De står flottere end nogensinde, og så har de ikke en gang fået gødning i år. De dufter og er berusende flotte, så jeg har slet ikke behov for krukker i år.Pæonerne er ved at være færdige for i år, men de har også været overvældende flotte.
Og nu er der ikke så lang tid tilbage inden ferien, som i år mestendels bliver tilbragt her på matriklen. Håber vejret fortsætter den gode stil.

Abonner på:
Opslag (Atom)