tirsdag den 15. november 2011

August

Tja, den genoplivning holdt vist ikke længe, men med hjælp fra familien kan vi måske sammen få udgivet lidt indlæg. For der er selvfølgelig sket rigtig meget her i den lille familie. I august var Louise først på spejderlejr.
Det var en succes, og hun kom træt og noget snavset hjem. Men vand og sæbe er jo opfundet, så hun blev ren igen.
Vi havde en uges ferie tilbage, og planen var at sejle i vores båd, men samtlige fem forskellige vejrudsigter, som Claus konsulterede, forudsagde regn, regn og atter regn. Og det er hverken rart eller tillokkende at være i en nok så dejlig sejlbåd i dansk sommerregn. Så vi sadlede om, hentede båden på Lolland, hvor vi overtog den og sejlede den hjem i løbet af weekenden. Der var vi faktisk heldige med vejret, vi havde en dejlig tur fredag aften til Vordingborg, og lørdag sejlede vi gennem Bøgestrømmen, over Fakse bugt, videre over Købe bugt i det
dejligste solskin, og først da vi nåede Dragør omkring kl. 18, begyndte regnen. Efter et tiltrængt bad spiste vi en god bøf og sov så i Dragør. Det stormede og regnede hele natten og hele søndag formiddag. Så vi kom først afsted opad dagen, og i et noget kraftigt stormvejr. Men sejlene var rebede på forhånd, så det gik uden problemer.
Mandag tog vi til Skotland, nærmere Aberdeen.
Her var vejret noget bedre, faktisk havde vi kun en dag med regnvejr.
Vi fik gået en dejlig tur ved kysten, kørt rundt og besøgt et garnspinderi.
Et meget gammelt garnspinderi. Det har eksisteret siden 1796, og var helt klart værd at besøge. Faktisk kom Claus til at sige, at jeg skulle købe det garn, jeg drømte om..... 12 kg blev det til.
Prisen var den samme, som detailhandlerne tager, men det er jo lidt sjovt at se selve spinderiet.
Vi nåede også at komme til Highland Games i Ballater.
Det var rigtig sjovt at opleve. Traditionelle lege, konkurrencer og masser af sækkepibemusik, herligt.
Vel hjemme igen startede arbejdet og det tog hurtig al vores fritid, som vanligt. Men man må jo være glad for overhovedet at have arbejde i disse tider. Og fritid kommer vel igen om nogle år.
Louise er begyndt at gå til syning hver anden uge. Det er et hit, og det første, hun har syet er en rigtig flot nederdel, som hun er meget glad for.
Symaskinen er kommet frem, og hun har produceret en del forskellige ting efterfølgende. For tiden er det julegaver, hun fokuserer på.

5 kommentarer:

Laila: sagde ...

Jeg mä vist ogsä pröve at puste min blog op igen...

Men godt at se at I lever endnu!

Karin Grøn sagde ...

Dejligt indlæg om jeres sommer--- spændende med det garnspinderi-- kan godt forstå at du købte 12 kg--- men jeg håber I havde bil med så I ikke skulle betale overpris i fly. Dejligt med en stor pige, der allerede gider sy sit eget tøj. Det er skønt det stadig eksisterer og jeg håber hun holder interessen.

christunte sagde ...

ÅÅÅÅHHHHHH hvad! Har du købt 12 kg garn???????
Vildt..... (Sidder og prøver at få vejret igen!)
Lyder som en dejlig ferie, og flot nederdel Louise har syet!

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Den tid, den tid...

Der må være til et par trøjer eller 3 i de 12 kg garn ;o)

Hvor var det hyggeligt at tale med dig i Hobro !

Helen sagde ...

vil du fortælle adressen på den mølle, så kan min mand få en seddel med i næste uge.