Det er Verdi år iår, dvs det er 200 år siden Guiseppe Verdi blev født. (Ligesom Wagner og Kierkegaard.) Jeg er vild med Verdi operaer, så vild, at jeg rigtig gerne ville opleve Aida i L'Arena di Verona.....
For tyve år siden holdt vi sommerferie i Limone, og var der på tur til Verona. Vi havde købt billetter hjemmefra via Arte, og hørte La Traviata. Det var en vidunderlig oplevelse, god musik og meget stemningsfyldt. Vi havde Mathias med. Han var kun 3 1/2, men nød oplevelsen, dvs. 1. akt, hvorefter han sov fredeligt gennem resten af operaen.
Siden har jeg virkelig ønsket at komme tilbage dertil, men denne gang ville jeg gerne høre Aida. Så Claus og jeg bookede en weekendtur, denne gang via internettet, og købte også billetter via nettet. Vi fløj til Milano med Easyjet, og havde lejet bil, så vi kunne køre til Verona. Easyjet er supergod at flyve med. De har i den grad forstået konceptet med "bus i luften", og er fantastisk hurtige til at få tømt og fyldt flyene igen. Hvad de ikke helt kunne stå inde for var så bagagehåndteringen i Malpensa! Det tog lige tre kvarter at få kufferten, suk.
Bilen havde vi lejet via rentalcars, og fået bil via Avis. Bilen skulle hentes i terminal 2, hvor vi var landet. Fint tænkte vi, og glemte da lige, at det var Italien, vi var landet i.... Så da vi kom til Avis skranke, havde de to mænd, der stod der, overhovedet ikke lyst til at betjene os, selvom vi var de eneste kunder, så de henviste os til terminal 1. Vi gik ud, ventede på en shuttlebus, og kom så til terminal 1 efter en bustur på 10 min. Ved Avis skranken var vi så ikke de eneste kunder! Vi fik nr. 22, og de var ved nr 5! Der var to til at ekspedere, og hver ekspedition tog ca. 10 min. Så efter en times tid fik vi vores bil. Herefter kørte vi til Verona, en lille rar tur på 2 timer.
Vi fandt meget let hotellet, og en parkeringskælder. (Faktisk kostede parkeringen de to døgn lige så meget som lejen af bilen. Næste gang tager vi måske toget). Hotellet var virkelig godt, og vi slappede lidt af, inden vi drog ud i byen.
Dejligt varmt, og en hyggelig aften på en fantastisk restaurant. Jeg fik lam, uhm.
Næste dag tog vi den med ro. Vi gik fra fortovscafe til fortovscafe.
Fandt det højeste tårn, og gik op i det.
En forrygende udsigt, selvom sigtbarheden var temmelig nedsat pga. varme.
Efter en god frokost gik vi videre langs floden Adige, og fandt en gammelt romersk teater. Teateret er bygget omkring Kristi fødsel, og der er stadig forestillinger i ruinerne.
Vi var ikke derinde, men fik set det udefra.
Herefter gik vi tilbage til pladsen foran L'Arena di Verona, som er bygget ca. 100 år e. Kristi fødsel. L'Arena har i år været brugt i de sidste 100 år til Operaforestillinger, så det var et dobbelt jubilæumsår i år.
Efter en pause på hotellet spiste vi aftensmad sammen med nogle venner, der også skulle høre Aida. Efter et fremragende måltid gik vi tilbage til Arenaen. Vi fandt vores pladser, fik købt vand og lejet hynder, og sad spændte og ventede. Det var oven i købet Placido Domingo, der skulle dirigere, så det var lige en ekstra gevinst, troede vi....
Da forestillingen skulle til at begynde, kunne vi høre torden i det fjerne, og se nogle lyn, suk. Vi nåede at høre tre strofer, så begyndte regnen og forestillingen stoppede. Vi fandt regntøjet frem, og sad tålmodigt, også for tålmodigt, og ventede på at regnen skulle stoppe.
Det gjorde den ikke! Vi blev mere og mere våde og kolde, og efter 3 timer og 20 min, altså kl. 00.23, blev forestillingen endelig aflyst. ÆV. Vi gik hjem i seng, og forsøgte at få varmen igen. Pjecen, som vi fik udleveret, fortalte, at hvis forestillingen var nået at begynde, ville vi ikke få refunderet vores penge, så vi ærgrede os voldsomt. Heldigvis fik vi en mail mandag, hvor vi fik at vide, at vi kunne få nye billetter enten i år, næste år eller 2015. Så vi tager en ny tur senere!
Søndag kørte vi tilbage mod Milano med et stop i Sirmione, hvor vi spiste frokost på en glimrende restaurant, der lå lige ned til Lago di Garda, smukt, smukt, og god mad.
Vi gik en tur ud mod spidsen af halvøen, hvor Sirmione ligger, og nød varmen, solen og den smukke udsigt.
Alt i alt en hyggelig weekend, selvom jeg så stadig drømmer om Aida i Verona. Jeg håber, drømmen går i opfyldelse næste år, og der kan Louise så deltage, jubiiii.
Det har Louise nu omdøbt til puden med de døde dyr! For øjnene er jo kryds, og det er symbol for døde dyr i tegneserier.... Nu er korssting jo ligesom krydser, men det forhindrer ikke Louise i at synes, at det er en lidt makaber pude!
