Min søsters fødselsdagsbrunch var vældig hyggelig, selvom vi præsterede at komme 1 time for sent! Pinligt. Jeg var på døgnvagt lørdag, og kom hjem lidt over 10. Jeg lavede lidt kaffe, og tændte computeren for at printe billetterne til Sigurd ud, da Claus opdagede, at invitationen faktisk var til kl. 10, og hverken 11, som han troede, eller 12, som jeg troede. Så fik jeg godt nok fart på. Et hurtigt bad og 10 minutter senere drønede vi mod byen... Vi ankom kl. 11, men havde alligevel god tid til at få mad, kaffe og hygge, så det endte godt.
Kl. 15 var vi så til koncert i DR's nye koncertsal.
Den er flot og imponerende, og med god lyd. Vi sad på 2. balkon, så der var LANGT ned til scenen, men det var en god oplevelse.
Det var huset derimod ikke helt. Logistikken med at få folk ind og specielt ud igen haltede noget. Det tog godt nok sin tid. Og det var lidt sjovt at høre et barn konstatere, at det var et hus, der ikke var færdigbygget endnu. Rækværket omkring trapperne ligner også bare midlertidige træplader, og huset er i råt beton. Mere sjældent end kønt! Det var også pudsigt med akustikken. Vi kunne ikke høre at publikum faktisk klappede! Det lød meget stille, selvom alle var ret begejstrede.Nu skal vi derud om 2 uger, hvor vi skal sidde længere nede, det giver måske en lidt bedre oplevelse.
2 kommentarer:
Det er lidt underligt, at man bygger et perfekt musikhus og så laver så stor en modsætning i arkitekturen, at tingene slet ikke hænger sammen. At logistikken så heller ikke duer gør det jo ikke bedre, men jeg har hørt at akustikken er fantastisk. Vi må så håbe, at det kun er publikum der ikke kan høre applausen og ikke de udøvende musikere, for så skulle fanden da stå i at arbejde så hårdt og så får man ingen respons fra publikum. Det er jo noget af det man som udøvende synes er dejligt.
Jamen, jeg tror faktisk, at musikerne kan høre applausen. Som koncertsal er resultatet nok perfekt, men rammerne for publikum er en stor skuffelse.
Send en kommentar