1000 huer til Cuba

Christunte har skudt endnu en konkurrence i gang, og denne gang må jeg deltage. Det er nemlig et rigtig godt formål. 1000 huer til Cuba, hvor man vil begynde at anvende CPAP til babyer. Christunte har skrevet meget udførligt om CPAP behandling, som jeg også kender ganske glimrende. Jeg har i min studietid passet en del børn i CPAP. Udstyret til behandlingen er opfundet af en dansker, Daniel Benveniste, som var anæstesiolog. Han var overlæge på Nykøbing Falster sygehus indtil han døde i en trafikulykke. Han blev født i 1915 i Thessaloniki, Grækenland, hvor han blev uddannet som læge. Efter 2. verdenskrig mødte han en dansk kvinde, som han blev gift med. De fik 5 børn. Efter krigen arbejdede han som anæstesilæge i Israel inden han flyttede til Danmark. Her blev han speciallæge i anæstesiologi i 1964. Han døde i 1983. Hans ene barn har en blog, som mest handler om vedkommendes rejser.

Nå, det var et sidespring fra det oprindelige: Huer til Cubanske babyer! Jeg vil opfordre alle, der kan strikke, til at producere en masse huer i bomuld/bomuld-akryl. Der er opskrifter på Christuntes blog. Jeg står gerne for afleveringen af huer til Christunte.

Nu vil jeg gå i gemmerne for at finde noget bomuldsgarn, ellers må jeg jo "desværre" investere i noget....

God weekend til alle.

Award

Jeg har fået en award fra Christunte. Tak, jeg blev meget glad. Jeg er også glad for at have mødt så mange søde og spændende mennesker, som jeg har gennem blogverden. Det er dejligt at have en fælles hobby, og sjovt når man opdager, at der er mange andre fælles interesser, f.eks. vores fag. Og jeg er faktisk rimelig fagidiot, jeg er i hvert tilfælde stadig meget glad for mit fag, synes det er det mest interessante overhovedet. Det giver så andre problemer, da jeg ikke i min vildeste fantasi kan forestille mig at lave andet, noget af en begrænsning.

Med awarden følger at fortælle tre ting/hemmeligheder om en selv. Tja, mine hemmeligheder er ikke så mange, og hvis der endelig er en, skal den ikke udbasumeres her.

1. Jeg var en stor læsehest som barn/ung, har desværre ikke tid til at grave mig ned i bøgerne så meget mere, men har den mest underlige paratviden samlet op fra de utallige bøger, jeg har slugt gennem tiderne.

2. Bliver mere og mere glad for at strikke, både i hånden og på maskine, og har igen taget syning op, herligt at skabe noget med hænderne. Har alt for lidt tid...

3. Er efterhånden også blevet glad for motion, eller rettere sagt, glad for fornemmelsen i kroppen efter motionen. Har fået et GPS ur i fødselsdagsgave, og glæder mig til foråret, så jeg kan begynde at bruge det.

Tja, det var ikke det vilde nye, de fleste, som kender mig, vidste allerede ovenstående. Jeg er også meget fascineret af blogverdenen og de muligheder, den har åbnet for mig incl. nye bekendskaber.

Fra Geriatrisk afdeling

Det har længe stået dårligt til i den lille familie, og Lisbeth har da også med rette betegnet det som feltlazarettet. Det er nu væsentligt bedre. Dels er Louise og Lisbeth raske igen, som enkelte af jer vil have bemærket. Og dels blev jeg opereret for min diskusprolaps i mandags, d. 17. 90% af alle diskusprolapser går i sig selv igen inden for 6 til 8 uger. Jeg tilhørte bare de 10%. Hvilken lettelse at blive opereret. Tænk, efter stærke smerter i mere end 6 uger at vågne op efter anæstesi, og være fri for den brændende og sviende fornemmelse i højre ben. Tænk at kunne lægge sig tilbage i sengen om aftenen og være i stand til at finde ro med det samme, og ikke skulle bruge en times tid på at kunne falde i søvn. Jeg sov 5 timer i træk samme nat, det er ikke sket i måneder!

Jeg har været heldig. 6 dage efter beslutning om operation, kunne jeg blive opereret på Ryghospitalet i Hellerup. Det kan klart anbefales! Det er en af fordelene ved at have en sundhedsforsikring. Hvor er det forfærdeligt for de mennesker, som skal igennem det offentlige sundhedsvæsens ventetid på diskusprolapsoperationer. Sundhedstyrelsen har netop publiceret på deres hjemmeside, at gennemsnitsventetiden for diskusprolaps var 65 dage i 2009 og 48 dage i de første 7 måneder af 2010. Det må koste adskillige patienter deres erhvervsevne.
De første par dage har man opfattelse af, at måltiderne er erstattede af piller. Det er nu hurtigt overstået, da smerterne fra operationssåret ikke kan stå mål med nervesmerterne fra før operationen. Her på 4. dagen tager jeg ikke noget smertestillende mere, og det føles godt. Specielt fordi jeg så ikke længere føler mig mere eller mindre bims i hovedet!

Genoptræning
Det er utroligt, så hurtigt det går tilbage med kroppen efter nogen tid på ryggen. Jeg er blevet sendt hjem med et træningsprogram, som ved første øjekast er velegnet for en folkepensionist. Det har jeg troskyldigt fulgt, og jeg er helt smadret i mine muskler! Følelsen i mine lår er den samme, som jeg havde efter at have løbet cityløb tidligere i år. Om et par uger kan jeg begynde at svømme og træne lidt på kondicykel, og om en måned starter træningsprogrammet hos fysioterapeuten. Senere endnu kan jeg begynde løbetræning igen.

Målet er dels at nå op på samme form, som inden, og dels at styrke ryggen, så jeg ikke skal samme tur igennem igen. Jeg har nu ikke tænkt mig at melde mig som flyttemand en anden gang!

DR-koncerthus

Louise og jeg var på rundtur i DR-koncerthuset.

Det var mandelgaven til jul, og de heldige, der vandt mandlen skulle desværre på ferie. Så vi overtog billetterne (mod at købe nye til dem...), og da Claus stadig bor på stuegulvet og ikke kan stå op i længere tid, tog Louise og jeg afsted. Det var rigtig spændende. Vi gik langs Emil Holms kanal hen mod DR-byen. Der er flot langs kanalen, og der må være meget mere liv, når vejret er varmere. Lige nu er alt temmelig tillukket.Desværre må man ikke tage billeder indenfor, så jeg fik ikke fotograferet de fire koncertsale.

Vi startede i receptionen, og gik langs den indre gade over til koncerthuset.

Her startede vi i kælderen, hvor der er tre mindre sale. Meget flotte og meget forskellige. Den mindste er rød (Ferrari-rød) med stofbeklædte vægge, der er opdelt i firkanter, som alle kan ændre overflade i forhold til akustikken, idet de er sammensat af trekanter (toblerone formede). Interessant indtryk det giver. Vi kunne også sagtens forstå, at udgifterne var løbet noget løbsk. Der var nemlig designermøbler overalt, også i teknikrummet. Bl. a. en sjov stol, der ligner en siddende mand. Den er lavet af polstrede rør, og man sad faktisk ret godt i den.

Den næste sal var inspireret af et klaver med højglanspolerede sorte vægge med rektangulære hvide lysfelter. Der holder Big bandet til.

Den sidste sal var inspireret af et New Yorker loft med arbejdslamper hængende ned fra loftet, og væggene dekorerede med portrætter af kunstnere med speciel betydning for DR, f.eks Celibidache, Malko, Kim Larsen, Inga Nielsen, Placido Domingo, Sigurd Barrett osv. Skæg indretning. Kong Frederik d. 9 var der også, da han ofte dirigerede.

Til slut gik vi op i den store koncertsal, som er utrolig imponerende.

Jean Nouvel var inspireret af Peter Høegs "Frk. Smillas fornemmelse for sne", så koncertsalen forestiller en meteor. Hvilket man godt kan se, når man ved det. Selve koncertsalen er fantastisk smuk, med en imponerende akustik, men udenomsområderne! De er godt nok set pænere... Det ligner en byggeplads med midlertidige plader omkring rulletrapperne, garderoben ser også midlertidig ud, men er inspireret af musikernes opbevaringskasser til instrumenterne. Noget søgt, og meget arkitektfortænkt! Heldigvis er smag og behag jo forskellig.

Men rundturen var vældig interessant, og kan bestemt anbefales.

Basisbluse nr. II

Åh som jeg dog elsker de basisbluser!

Nr. 2 blev strikket inden jul, men først syet sammen efter nytår, så den kommer med i 2011 produktionen.

Faktaboks:

Garn: Supersoft fra Holst garn, Indigo med pineapple som kontrast

Mønster: Samme som basisbluse 1, hjemmekomponeret ud fra Bente Rønbergs anvisninger

Strikket på min strikkemaskine, Brother 965i

Hot or not: Hot hot, jeg er flyttet ind.

Nu mangler jeg faktisk ikke flere bluser, ikke heldigt i synet af, at jeg har garn til 4-5 bluser og 3-4 cardigans, men det er jo rart med variation.

Duet

Så blev min Duet færdig. Det har været en noget langsommelig proces, fordi jeg har syntes, det var meget kedeligt at strikke den. Jeg har bestemt ikke følt mig underholdt selvom jeg sagtens kan se de fine finesser. Det er en gennemtænkt og gennemarbejdet opskrift, og selve vesten har en lækker struktur. Garnet er også rigtig dejligt uldgarn, men slutresultatet bliver nok ikke slidt op lige med det første. Jeg har strikket den i M, men den virker nærmere som en S, så nu ligger den i skuffen....

Faktaboks:

Mønster: Duet af Hanne Falkenberg

Garn: Kit købt i Lyngby, farvekombination nr. 2, lækkert uldgarn

Pinde: Knit-pro 3 1/2 metal, dejlige pinde.

Hot or not: Tja, ikke specielt hot endnu. Jeg er ikke sikker på, om jeg strikker flere Hanne Falkenberg modeller lige for nærværende.

Godt nytår fra feltlazarettet.

Så kom vi da ind i nytåret, og det på en ganske ny måde. Vi har holdt nytårsaften med et par gode venner de sidste 16 år, og startede også aftenen hos dem i god stil. Men Claus havde så ondt i benet, at han gerne ville hjem omkring kl. 22, så vi tog hjem.

Vi efterlod dog Louise, min nevø og kransekagen hos dem, så de kom behørigt ind i det nye år. Claus og jeg kom stille og roligt ind i det nye år uden kransekage. Den var dog ikke savnet, for det var noget af et misfoster i år.

Jeg havde brugt Mette Blomsterbergs opskrift, og den er ikke så god som min sædvanlige, så næste år går jeg tilbage til den gamle. Vennerne var dog begejstrede for smagen, og det er jo det vigtigste.

1. januar fik vi demonteret juletræet og alt julepynten, herligt.

Det var også rart med en 1. januar uden bulder i hovedet. Louise var dog ikke mange sure sild værd, for hun faldt på vejen hjem og forstuvede sin ankel.

Oveni al dårligdommen var jeg mere og mere ramt af den forkølelsesvirus, min niece havde medbragt fra England. Hoste, feber og nu snot i store mængder. Claus har stadig problemer med ryggen/benet, omend det måske bliver en anelse bedre dag for dag. Men vi føler os som de forenede krykhusarer.

Måtte 2011 dog ikke snart bringe bedre helbred for os alle?

Så i dag, hvor hverdagen skulle begynde, og den var så velkommen, er vi alle stadig hjemme pga snot mm. Jeg savner min hverdag!