onsdag den 2. februar 2011

Weekend kursus

Åh, så blev det endelig tid til endnu et weekend kursus med Bente Rønberg. Og denne gang havde hun bevæget sig til djævleøen, så vi skulle kun køre til Helsinge, rent luksus. Vi havde begge fået/investeret i DesignaKnit, som er et computerstrikkeprogram.
Vi blev sat ind i det mest basale, så vi kan komme i gang med at bruge programmet. Dorthe fandt de flotteste stjerner, og så måtte jeg også straks prøve, bare i andre farver, åh det er pænt.
Så nu har jeg mange flere planer og trøjer/bluser, der maser på for at blive lavet. Jeg har travlt! Og slet slet ikke tid til den indtægtsgivende virksomhed, som tager en hel det tid de næste tre uger. Nå, jeg når, hvad jeg når.
Men det var en god og givende weekend, glæder mig til at prøve noget af alt det nye.
Jeg er blevet færdig med mit Topstykke. Det er lidt grænseoverskridende at have så kort en kjole på, så den vil nok mest blive brugt med leggings under. Men den er rar at have på, og relativt pæn, så jeg bliver nok glad for den.
Faktaboks:
Garn: Geilsk bomuld/uld, dejligt blødt og ikke for varmt.
Mønster: Geilsk topstykke
Pinde: Knit-picks nr. 3, yndlingspinde
Hot or not: Den bliver hot. Meget anvendelig.

6 kommentarer:

Tineke sagde ...

Hvor er den flot til dig!

christunte sagde ...

Flot, flot topstykke! Er det den på pind 2½?
Er iøvrigt enig med dig - arbejde kommer så frygteligt meget i vejen for fritiden!

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Den er rigtig flot til dig.

Søster II sagde ...

Den er rigtig god til dig og jeg synes altså ikke, den er for kort til dig!!

Søster II sagde ...

I Politikkes repotage fra modeugen
i dagens avis, står der i øvrigt, at strik bliver så hot så hot i det kommende efterår og vinter. De viste masser af strik på messen i år, så du er så trendy og så er det bare om at komme i gang ved maskinen. Måske det i virkeligheden er dét, som skal være den indtægtsgivende virksomhed. Du kan jo sælge dajlige stykker lagkage sammen med skønne kopper the samtidig OG din fantastiske konfekt i fine dyre æsker også ?? God idé, ikke?

Dorthe sagde ...

Den er blevet rigtig flot! Og fin længde, set herfra. Ja, det kursus satte da skub i endnu flere idéer... Og nu kan vi ikke engang komme på efterløn mere ;-)