onsdag den 11. september 2013

Shopping!

Vores tur eren kombineret kultur og shoppetur, så det har vi gjort! Vi har besøgt en stoffabrik, hvor vi har købt uldne stoffer til næsten ingen penge. Pænt og godt, og så får vi sendt alt stoffet hjem sammen, så vi behøver ikkeengang at slæbe det selv. Fabrikken ligger i Prato, og mens vi var på stofindkøb, gik mændene på opdagelse. De var nu bange for at komme for sent til den restaurant, hvor vi skulle spise frokost, så de oplevede ikke så meget. De gik direkte hen på restauranten og drak øl i ventetiden!
På vej til Prato stoppede vi ved et outlet med strikvarer, ikke specielt billigt, men meget lækkert cashmerestrik, så der røg lidt i poserne.
I går vandrede vi rundt i Firenze, fra stofbutik til stofbutik, og en enkelt knappebutik mændene arbejdede/shoppede selv, og så mødtes vi til frokost, hvorefter vi fandt en taskebutik med Gabs tasker, yummi. På vej hen til denne butik faldt vi over en garnbutik, milde moses, hvor der var meget garn! 2 euro pr. 100 g uldgarn! Jamen jeg købte slet ikke noget, for jeg mangler jo ikke! Hmmm dumt ik! Så i dag startede vi med at gå tilbage til garnbutikken, og jeg fik købt en smule. Bagefter fandt vi endnu en knappebutik, hvor der var rigtig mange forskellige knapper. Vi gik ikke tomhændede fra den!
Efter frokost gik vi ind i Palazzo Vecchio på Piazza Signoria.
Det var spændende og sjovt at se nogle af de steder, Claus har læst om i Inferno.
Lige nu får vi et tiltrængt hvil på hotellet, inden aftensmaden kalder. Man spiser så godt i Firenze!

Ingen kommentarer: