øh, ja, hvornår var det nu lige, vi tog afsted? Det var vist onsdag, ja, onsdag eftermiddag. Vi var på forhånd blevet skræmt af historier om ekstra sikkerhed i Kastrup lufthavn, nu hvor endnu en tåbelig fanatiker havde forsøgt sig med sprængstof tapet til kroppen på et fly på vej til USA. Vi var, som det var tilrådet, 3 timer i forvejen i lufthavnen. Det var ikke nødvendigt, man anbefaler kun at møde 1½ time tidligere ved gaten. Så gik det ellers mod Chicago, som skulle være vores mellemstation på vejen på første mål: San Diego i det sydlige Californien, helt nede ved den Mexicanske grænse. Vi havde troet, at der var bunken af sne og hård kulde i Chicago, men det var meget lig vejret i Danmark, som da vi forlod det.
Efter 12 timers flyvning og 9 timers tidsforskel kom vi så til San Diego hen ad midnat samme onsdag, som vi rejste fra København, dvs. 18 timer efter, at vi var stået op i Hørsholm. Her kan vi endnu en gang anbefale at prøve med melatonin kort før sengetid efter sådan en tidszone gymnastik. Det er fantastisk til at sætte uret til den nye godnat tid. Vi fik 6 udmærkede timers søvn, og kunne tage fat på første dag i det fremmede: Torsdag, den 14. januar.
Dagen i dag - torsdag - er brugt til en massiv terapeutisk indsats. der er investeret masser af ressourcer i at dulme de værste abstinenser i familien. Resultatet er ikke udeblevet, familien synes, at det har været en fantastisk dag, og det er da utroligt, at man kan være så træt - men også lettet - efter en sådan dag. Jamen, hvad var det dog for en terapi? - Enkelt svar: Shopping i Slaraffenland!
Det skal indrømmes, at det har været hårdt! Helt nede ved den Mexicanske grænse, ligger der endnu et factory outlet, som på en 5-7 ha. giver adgang til et meget bredt udvalg af mærkevare butikker. Det er en meget blandet flok af butikker, nogle har virkelig nye og aktuelle varer - bare meget billigere og andre har et underligt udsnit af sidste års kollektion, som er kedeligt og uinteressant. Der er vel ml. 100 og 150 forskellige butikker. Noget må altså være OK, vi kunne da fylde et bagagerum med varer fra Levis, Tommy Hilfiger, Nike, Aerosole, La Coste, Adidas, Puma og en del flere. Det, der virkelig er underligt, er at indkøbscenteret ligger lige op ad grænsen, som billedet også viser. Jeg føler mig sat tilbage til zone-grænsen ml. Øst- og Vesttyskland for rigtig mange år siden. Det ubehageligt at se, at det stadig er nødvendigt at befæste en grænse i den grad for at holde illegale indvandrere ude af Slaraffenland!
Tilbage på hotellet kunne vi så inspicere dyngerne, som forhåbentlig viser sig nyttige på resten af turen.
For at styrke terapien yderligere besøgte vi lige en garnbutik på vejen tilbage til San Diego og vores hotel, men mere om det i næste indlag.
Desserten gik totalt i skunk, så jeg skiftede lige hest, og lavede en anden.
Dette er den noget mislykkede islagkage, som dog smagte ok. 
Heldigvis havde jeg to meget fredelige tilkaldevagter lige inden nytår.
Nu venter en lidt hård uge, for mit vedkommende mindst 65 timer på arbejde, men jeg klager altså overhovedet ikke, for så holder jeg fri resten af januar. Ja, jeg kan godt holde det ud. Og så arbejder jeg gerne løs, når jeg kan se belønningen i den anden ende. Faktisk glæder jeg mig til at komme tilbage til hverdagen, også fordi jeg kan se næste ferie forude. Og den byder på sol, varme og shopping i store mængder.
