Tattoo 2013 - nu, hvor vi var der alligevel!

Når man nu kommer igennem Edinburgh i begyndelsen af august, så er man da et skarn, hvis man ikke køber sig nogle billetter til Tattoo. Vi var godt nok på vej til Runrigs 40 års jubilæumskoncert i Muir of Ord, men mere om det senere.

Det er virkelig stort i mere end en forstand. Hele pladsen foran den gamle borg bliver hvert år på 40 dage omdannet til en arena for 8.500 tilskuere. Fra midt i juli til slut august holdes der først en række koncerter, og derefter 3 ugers The Royal Edinburgh Military Tattoo.  Det er blevet afholdt siden 1950, og jeg kan stadig huske transmissionerne på DR i slørede sort/hvide billeder fra jeg var lille dreng en gang i tresserne. I år var fokus 50 år for våbenstilstanden ml. Nord- og Sydkorea. Man må ikke glemme, at det stadig er en militær begivenhed, og at de fleste deltagende orkestre har militære rødder. Man forsømmer ikke nogen lejlighed for at mindes og ære tabte soldater og kammerater.

Ordet "Tattoo" stammer fra det, som vi på dansk kalder "Tappenstreg", altså den deling soldater, som gik igennem byen om aftenen og beordrede kroerne til at stoppe for udskænkningen, så soldaterne kunne kommer hjem i seng. Det danske ord er i hvert fald formet fra tysk "Zapfenstreich", at slå tappen i tønden.

Helt centralt i Tattoo'et står "Pipes and Drums", som både er lokale sækkepiper og trommer og inviterede orkestre. I år var det et orkester fra Qatar og The Black Watch, 3rd Battalion, Royal Regiment of Scotland. Mest underholdende i år var dog det New Zealandske forsvars orkester, som ud over en fantastisk musikalitet var vildt sjove. Det havde bl.a. kampsangen fra deres nationale rugby team, The All Blacks, med.

Kan I ikke nå det selv, er det sikkert værd at købe året DVD...!

Genstart af bloggen

Louise er taget til USA i torsdags. Hun skal være udvekslingsstudent og gå på High School i et år. Hun tager afsted med AFS, og er blevet placeret i Webster, Wisconsin hos en fantastisk familie. Vi savner hende rigtig meget, men ved, det er et fantastisk tilbud, hvor hun får lært en masse, og et år går jo heldigvis hurtigt. Vi kan snakke med hende via Skype, og følge med i hendes hverdag via hendes blog: troldungen.uldvejen.dk Nu må vi så se, hvor meget tid og energi, hun har til at skrive blogindlæg. Jeg har så lovet, at få gang i min blog igen, for derved kan hun følge med i hverdagen på vores side af dammen..... 

Bloggen har ligget stille de sidste to år, da jeg har brugt alt min tid på en Master på RUC. Jeg har selvfølgelig haft fuldtidsjob og ved siden af så læst. Det har været hårdt, men også godt. Det er svært at lære noget helt anderledes, end ens hverdag, men det er sundt at bevæge sig ud af sin Comfortzone. Og masteren har givet en del kontakter samt et mere indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen og de daglige udfordringer, vi står med på hospitalet. Sygeplejeuddannelsen er ændret så radikalt i løbet af de sidste 12 år, at det nærmest er en anden uddannelse. Og når så samarbejdspartnerne forventer det sædvanlige, kan der hurtigt opstå samarbejdsproblemer, der egentlig slet ikke er personlige, men bunder i forkerte forventninger fra begge sider. Det kunne være spændende at arbejde videre med det.

Håndarbejdsmæssigt har jeg selvfølgelig ikke nået det, jeg gerne ville, men jeg har da fået strikket rigtig meget. Dog kun i hånden, da strikkemaskinen kræver en del tid og tålmodighed, og det har jeg bestemt ikke haft. Men det håber jeg på at få igen, og nu bliver maskinen sat op, så er det forhåbentlig nemmere at få lavet noget på den. Jeg har heller ikke fået syet så meget, men det bliver der også mere tid til igen. Sidste år syede Louise og jeg dog hendes konfirmationskjole, det tog lang tid, men min søster og Louise var startet med at sy mønsteret op i noget bomuldsstof, så det hjalp en del. Kjolen blev meget smuk, og Louise var lykkelig for den.

Mine strikkeprojekter har jeg lagt på Ravelry, hvor andre medlemmer kan se dem. Hvis man er strikkeinteresseret, er Ravelry et paradis, men også en tidssluger..... Jeg kan dog varmt anbefale andre at melde sig ind. Det er gratis, så man skal bare registrere sig på www.ravelry.com, der er masser af grupper, hvor man kan chatte med andre, masser af gratis opskrifter og inspiration og meget mere.

Claus har installeret en app på min Ipad, så nu kan jeg også blogge fra den, smart. Det hjælper jo også på skrivetrangen. Jeg bruger faktisk ikke min computer særlig meget mere, mere Ipad'en og telefonen. Dog blev computeren brugt flittigt til opgaverne på RUC, det var dog alligevel nemmere. Min gruppe arbejdede meget via google docs, og det fungerer ikke så godt på ipad.

Nå, dette må være nok for nu.

Projektopgave

Så er det tid. Den endelige opgave. Den vi bliver bedømt på. Nu er alvorens time kommet. Okay måske ikke helt, men det er tæt på. Heldigvis er jeg i en super gruppe, som alle laver noget og arbejder seriøst. På det område er jeg heldig, tror jeg ville være færdig, hvis nogle i min gruppe ikke lavede noget. Vores emne er socialisering af nydanskere. Jeg kan ikke lide den titel, men der er jo demokrati i gruppen. Indtil videre er vi kun lige kommet til vores plan for fremlæggelsen, men det er på rette vej.

Weekenden var i motionens tegn, da jeg fredag tog på commando-raid. Det er et ret hårdt spejderløb, hvor vi bliver jagtet af lederne. På løbet i år endte vi med at cykle 50 km og gå 10 km. Det sluttede søndag kl. 10 og kl. var 13 var jeg til danseprøve, hvor vi dansede non stop i 5 timer. Fra fredag til lørdag sov jeg kun 5 timer, og fra lørdag sov jeg kun 4 timer, pga. spejderløbet. Så det var jo dejligt at starte kl. 8 i morges med projektopgave.... :(