Vi er nogen, som har været på skiferie. Visse andre valgte at spare feriedagene til senere... Vi var en lille flok på 15 personer, som drog til Geilo i Hallingdal i Norge. De fleste havde prøvet det før, og 5 personer var nye deltagere i denne specielle form for skiferie og hyggetur. Lisbeths gudbarn, Kristine, og Louise var med, som det for nogle ses af billedet.
Konceptet er 3 lejligheder og godt og vel 3 familier. Dagene planlægges efter, hvad de enkelte har lyst til, og holdene sættes på tværs af gruppen. Der er flere sæt alpine bakker, som kan besejres på både ski og snowboard, og der er hundredvis af kilometer langrendsløjper, som både kan vælges flade og det modsatte. Vi var heldige med vejret i år, skønt det nu var noget koldt med op til 21 graders frost om morgenen. Der var 3 dage med sol og jævnt hen noget sne, som gav flotte landskaber og ny sne på bakken og i sporet.
I år blev der også taget et gruppebillede - desværre på lidt for stor afstand. Så kan vi da om nogle år bedre huske, hvem der lige var med det år, hvis vi da ellers kan genkende de formummede personer på billedet. Det var faktisk den eneste anledning, hvor hele koret var samlet uden for lejlighederne. Vi mødtes på en Pepes Pizza, som ligger på toppen af det ene sæt alpin bakker.
Min ryg var ikke klar til at løbe alpint endnu, så jeg havde ladet slalomskiene og ditto støvler blive hjemme og havde i stedet medbragt mine 32 år gamle langrendsski. Det var et rigtig godt valg. Jeg begyndte fredeligt langs søen på at træne rygmusklerne, hvilket føltes godt. Senere blev det til nogle lidt mere udfordrende ture med tilhørende frokost i det hvide.
Vi var helt sikre på, at det var et godt sted at sætte sig midt på sporet for et velfortjent hvil. Det føltes virkelig, som et fredeligt sted midt i ingenting. 5 minutter efter vi havde rejst os, kom der en 6 m. bred pistemaskine igennem, som ikke lige syntes, at den skulle stoppe for langsomme skiløbere...
Louise og Marie-Louise holder hvil, eller måske nærmere, får varmen på slalombakken.
Kristine pudser stilen af.
Hvordan foregår det så med alle de menneske spredt i flere lejligheder? Det er planlagt i rimelige detaljer! Alle ved, hvilke 2 aftener den enkelte familie har ansvaret for madladning og stort set også, hvad menuen står på. Der er også plads til indfald, som bagt rødvins marineret appelsin med is og chokoladekage. Den pågældende lejlighed omdannes til et stort bord delvis via lånte stole, bestik, etc. Maden er for det meste medbragt hjemmefra nedfrosset. Mad i Norge er væsentligt dyrere, end vi er vant til i Danmark. Vin er ubetaleligt! Papvin fra Danmark nemt at transportere... Kl. 19 samles man, og efter dessert splittes der lidt op, så f.eks. de yngste går til sig selv og gør, hvad de voksne ikke har fantasi til at forestille sig... Dagens bedrifter drøftes og prales af, og der lægges måske nogle planer for dagen efter.
Det er en rigtig god måde at være sammen med mennesker, som vi resten af året desværre ikke ser så meget til. Det er meget mere end en skiferie!
Det er en spændende og lækker bog, som jeg glæder mig til at strikke noget fra. Der er flere af modellerne, jeg har svært lyst til straks at kaste mig over, men jeg holder disciplinen! Lige nu er det cubahuer, det drejer sig om. Bagefter har jeg en sjælevarmer, et tørklæde, et overblik, en Buttercup, en Olive, en Linnea, osv, så det har lidt lange udsigter. Men pyt, jeg hygger mig.
