Kulturel forstoppelse

I aftes tog vi så lige den tredje opera indenfor en uge... Nu kommer der også en længere pause.
Denne gang var det Turandot, skrevet af Puccini, opført på Store scene i Operaen. Det var en lidt blandet fornøjelse. Vores operakor sang helt vidunderligt. Koret er kun en smule mindre end koret i Wiener Staatsoper, og synger lige så smukt. Men dirigenten! Han piskede orkesteret, som derved fik skabt en lydmur foran de stakkels sangere, der kæmpede bravt med at komme igennem lydmuren. Det medførte at sopranen, der sang titelpartiet havde passager, hvor hun nærmest skreg, ikke kønt. Og den stakkels tenor, der sang det mandlige hovedparti, havde ikke den største stemme. (Hvorfor mangler vi en rigtig stor dramatisk tenor?) Han havde ikke en jordisk chance. I nogle passager kunne man se på hans mund, at han sang, men man kunne ikke rigtig høre det. Dog gav han en udmærket udgave af Nessum Dorma i starten af 3. akt.
Det var skægt at sammenligne de tre operaer, en af Puccini, en af Verdi og den sidste af Tjaikovsky. Jeg er nok mest Verdi-fan!
Louise var temmelig træt til morgen, godt der ikke er så lang tid til pinse, hvor vi kan sove ud, slappe af og nyde livet.

Kongressen danser

Nå ja, vi dansede godt nok ikke meget, men jeg har været til kongres i Wien. En rigtig god kongres, hvor jeg hørte om strømningerne i thoraxanæstesi. Der var selvfølgelig både skidt og kanel. Det er bare så pinligt, når foredragsholderne ikke forstår spørgsmålene pga manglende engelskkundskaber. De har lært foredraget udenad, men kan ikke indgå i en dialog, og så skulle man hellere lade være med at påtage sig at fremlægge sine resultater mundtligt og nøjes med en poster.

Kongressen blev holdt på et område af det gamle universitet, Aula.

Der var nogle meget imposante sale, så man kunne studere marmorudskæringerne, hvis foredragene blev for langhårede.

Kollegerne til et af foredragene:

Jeg tog med en kollega til Wien allerede mandag formiddag, selvom kongressen først startede onsdag morgen, så vi brugte et par feriedage på at opleve Wien. Og det gjorde vi grundigt!

Mandag fandt vi hurtigt vores hotel, som lå meget belejligt lige midt på gågaden. Vi fik hurtigt fundet sommertøjet frem, der var nemlig dejlig varmt og solrigt. Herefter spadserede vi rundt i byen.

Første stop var ved Stephansdom, som er den største katedral i Wien. En meget imponerende kirke, som er genopført i 1950'erne efter bombning i 1945, som havde ødelagt kirken temmelig meget. Taget er fantastisk i mosaik med dobbeltørnene på. Jeg ser mange patchworkmønstre i det mosaikmønster!

Men også kirkens indre er restaureret meget nænsomt.

Efter en del vandring rundt i byen tog vi en hestevognstur.

Det var en god og sjov måde at se byen på. Faktisk så god, at jeg gentog den lørdag med familien, som kom til Wien onsdag aften.

Tirsdag var vi til formiddagstræning på Den Spanske Rideskole.

Sjovt at se det meget imponerende rum, og fantastisk at se de smukke, dygtige heste danse til wienermusik. Men da jeg ikke ved en døjt om skoleridning eller heste i det hele taget, blev det lidt kedeligt, så vi gik efter en times tid.

Vi kom også forbi Wiener Staatsoper, endnu en imponerende bygning. Claus havde købt billetter hjemmefra, så torsdag var vi inde at høre Simon Boccanegra, en flot og imposant opera af Verdi. Det var en ren nydelse. Lørdag var vi inde at høre Eugen Onegin, af Tjaikovsky, sunget på russisk, der var vi ret glade for undertekstningen på engelsk. Men også de operasangere var fantastiske.

Kongressens åbningsceremoni indeholdt også en mulighed for at komme til Schönbrunn for at høre Wiener Philharmonikerne holde generalprøve på en sommerkoncert, som blev sendt i tv næste dag.

Det var en fantastisk oplevelse. Der er en utrolig god klang i det orkester, og de spillede absolut fejlfrit, ikke en tone faldt forkert.

Det blev heldigvis først regnvejr under sidste nummer, men det var alligevel temmelig koldt at sidde helt stille så lang tid. Efter koncerten kunne vi varme os i et telt med vinsmagning og håndmadder, hyggeligt.

Kongressen fortsatte til lørdag kl. 13. Mens jeg hørte mange gode og få dårlige indlæg, gjorde Claus og Louise Wien. De fik set en masse, og lørdag eftermiddag stødte jeg til dem i Prater, som er en meget stor park med en forlystelsespark a la Bakken i. Forlystelsesdelen er dobbelt så stor som Bakken og dobbelt så larmende! Vi fortrak hurtigt tilbage til byen!

Søndag gik turen hjemover til København.

Samlet set er Wien en utrolig charmerende by, og der er helt klart grundlag for flere besøg. Bl. a. vil jeg rigtig gerne høre Nabucco i Wiener Staatsoper, da koret der er om muligt endnu bedre og større end vores eget operakor.

I næste uge tager jeg til endnu en kongres i Bergen, men der holder familien skansen herhjemme. Først skal vi dog lige nyde pinsen, håber vejret holder, for hvor er det skønt med varme og sol efter den lange, lange og meget kolde vinter.

Travle dage...

Vi har haft travlt siden påske, og derfor har der været usædvanlig tavst her på siden. Nu har jeg så fået indhentet lidt af det forsømte. Men vi har nået klassefest i Louises klasse, en 50 års fødselsdag, en konfirmation,

en 13 års fødselsdag og så alle de andre begivenheder.

Dorthe og jeg planlagde en tur til Sophienholm for at se Kaffe Fassett udstillingen.

Vi nåede da helt derud og stod og hev i døren.

Indtil vi kunne læse på samme dør, at der er lukket om mandagen! Så kørte vi til Lyngby, fandt en café og strikkede der...

Torsdag prøvede jeg igen. Denne gang med Linda og Louise, og så var der bid.

Sikke en udstilling, ikke så stor, men med de dejligste tæpper, strik og broderi.

Det er fantastisk at se hans farvesans.

Jeg har fået syet et par quiltes.

Min guddatter skulle have et tæppe i gave, og jeg kunne bare ikke overskue at quilte det selv, så jeg outsourcede den del. En butik (beobeo) mellem Haslev og Ringsted har en amerikansk symaskine, så hun quilter tæpper for en rimelig betaling. Vi kørte derned med to toppe, og hentede dem igen. Så jeg har syet kanter på, og det ene fik min guddatter i gave.

Hun blev ret glad og fornøjet med farvevalg.

Det andet fik Louise.

Det er syet af rester fra det tæppe,

jeg har syet på i de sidste 5 år til hende.
Jeg håndquilter det, og det tager en mindre krig, men det er hyggeligt, og jeg er nok snart færdig....