Kulturel forstoppelse

I aftes tog vi så lige den tredje opera indenfor en uge... Nu kommer der også en længere pause.
Denne gang var det Turandot, skrevet af Puccini, opført på Store scene i Operaen. Det var en lidt blandet fornøjelse. Vores operakor sang helt vidunderligt. Koret er kun en smule mindre end koret i Wiener Staatsoper, og synger lige så smukt. Men dirigenten! Han piskede orkesteret, som derved fik skabt en lydmur foran de stakkels sangere, der kæmpede bravt med at komme igennem lydmuren. Det medførte at sopranen, der sang titelpartiet havde passager, hvor hun nærmest skreg, ikke kønt. Og den stakkels tenor, der sang det mandlige hovedparti, havde ikke den største stemme. (Hvorfor mangler vi en rigtig stor dramatisk tenor?) Han havde ikke en jordisk chance. I nogle passager kunne man se på hans mund, at han sang, men man kunne ikke rigtig høre det. Dog gav han en udmærket udgave af Nessum Dorma i starten af 3. akt.
Det var skægt at sammenligne de tre operaer, en af Puccini, en af Verdi og den sidste af Tjaikovsky. Jeg er nok mest Verdi-fan!
Louise var temmelig træt til morgen, godt der ikke er så lang tid til pinse, hvor vi kan sove ud, slappe af og nyde livet.