Vi har haft travlt siden påske, og derfor har der været usædvanlig tavst her på siden. Nu har jeg så fået indhentet lidt af det forsømte. Men vi har nået klassefest i Louises klasse, en 50 års fødselsdag, en konfirmation,
en 13 års fødselsdag og så alle de andre begivenheder.
Dorthe og jeg planlagde en tur til Sophienholm for at se Kaffe Fassett udstillingen.
Vi nåede da helt derud og stod og hev i døren.
Indtil vi kunne læse på samme dør, at der er lukket om mandagen! Så kørte vi til Lyngby, fandt en café og strikkede der...
Torsdag prøvede jeg igen. Denne gang med Linda og Louise, og så var der bid.
Sikke en udstilling, ikke så stor, men med de dejligste tæpper, strik og broderi.
Det er fantastisk at se hans farvesans.
Jeg har fået syet et par quiltes.
Min guddatter skulle have et tæppe i gave, og jeg kunne bare ikke overskue at quilte det selv, så jeg outsourcede den del. En butik (beobeo) mellem Haslev og Ringsted har en amerikansk symaskine, så hun quilter tæpper for en rimelig betaling. Vi kørte derned med to toppe, og hentede dem igen. Så jeg har syet kanter på, og det ene fik min guddatter i gave.
Hun blev ret glad og fornøjet med farvevalg.
Det andet fik Louise.
Det er syet af rester fra det tæppe,
jeg har syet på i de sidste 5 år til hende.
Jeg håndquilter det, og det tager en mindre krig, men det er hyggeligt, og jeg er nok snart færdig....
Jeg håndquilter det, og det tager en mindre krig, men det er hyggeligt, og jeg er nok snart færdig....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar