onsdag den 22. oktober 2008

Koncert

I aftes var vi til koncert med Bryn Terfel. Han er en walisisk basbaryton, meget berømt, og med god grund. Han synger fantastisk, og koncerten var en dejlig oplevelse. Han havde en harpenist, Catrin Finch, med, og hun var lige så fænomenal dygtig på sit instrument. Jeg er meget fascineret af harpen, og hun var god til at få mange forskellige følelser frem i musikken. Den lød nogle gange som rindende vand, andre gange som en guitar eller et klaver.
Bryn Terfel sang forskellige arier samt forskellige sange. Han spænder vidt fra Wagner til folkesange, så det var et alsidigt og varieret repetoire. Vi gik glade hjem.
I dag har jeg så haft fri, dejligt. Jeg har taget den med ro, da jeg stadig hoster temmelig meget. Det er formodentlig bare en virusinfektion, som går over, men det tager jo tid, og det er altså ret træls at hoste så meget. Så jeg har quiltet lidt på Louises tæppe, strikket lidt og set søndagens afsnit af Sommer.

1 kommentar:

Marianne sagde ...

Jeg kender ham slet ikke, men har nu skrevet ham bag øret :-)