Det er svært at forstå, for tiden flyver afsted, men vi har så også oplevet meget i de år. De største glæder og de største sorger, vores liv har ikke været kedeligt. Men vores største bedrift, som jeg er mest stolt af, er at det er lykkedes os at skabe et godt liv på trods af de omstændigheder, der er blevet givet os. At vi har holdt sammen og formået at have det godt, med udsving godt nok, er værd at fejre. Og fejret blev vi!
Vi har bare de bedste venner/familie i verden, og der var mødt rigtig mange op i går morges, hvor vi holdt åbent hus.
Vi savnede da nogle, der var på ferie, men var utrolig glade for dem, der var mødt op. Vi var omkring 50, så det var godt nok også heldigt, at vejret var så godt, at nogle kunne sidde ude.Vi blev også begavet med mange dejlige gaver og blomster.
Den største, og tungeste, gave var fra familien samt to hold venner, som sammen havde fået lavet en sæl af egetræ til os.
Det var flot husket, for jeg har for adskillige år siden nævnt på en gåtur, at jeg er helt vild med de flotte træskulpturer, en Hørsholmborger fremstiller. Der står en sæl på Rungsted Strandvej, hvor Bukkeballevej ender, og den har jeg beundret i mange år. Og tænk, nu har jeg selv en sæl, og den er så flot. Helt unik og så er den vores. Jeg blev både glad og meget overrasket, dejligt.
Da huset var tømt, tog vi en velfortjent middagslur, og så gik resten af dagen med lidt oprydning, solbadning og en lille løbetur til Claus.
Om aftenen havde vi inviteret familien til middag i Nivå havn på Trekosten, som er en rigtig god restaurant. Den egentlige fest med venner og familie har vi udskudt til august for at få så mange, som muligt hjem fra ferie.
En dejlig dag, så nu glæder vi os til festen, og de næste 25 år. De næste år behøver altså ikke at bringe så mange sjælsrystende begivenheder med sig som de første 25, vi har taget vores del, bare almindelige glæder og sorger, ikke noget specielt, tak.
Hun har fortalt og fortalt om lejren. Jeg har sat lidt stemningsbilleder ind. Der var særtog fra Kbh's hovedbanegård, det fylder jo en del med næsten 19.000 spejdere, der skal flyttes til Kliplev. 
Der var en helt ustyrlig mængde rafter, som blev brugt til at bygge alt muligt, f.eks. køkkenborde, bænke mm.
Billede fra åbningsceremonien.
Nu er der indkøbsstop her indtil strikkefestivallen, og lad være med at lokke! Tak.
Louise er spejder. Det er både hun og vi temmelig begejstrede for. Vi har en super god gruppe i Hørsholm, med unge, entusiastiske og dygtige ledere.
Det foregår i Kliplev i Sønderjylland, og der er et stort logistisk arbejde i at få alle 19.000 spejdere derhen. Der er særtog med DSB, så fra Kbh's hovedbanegård har der været desiderede spejdertog til Sønderjylland i dag.
Der er besøgsdag på søndag, så der tager Claus derover. Jeg arbejder! Men jeg glæder mig til at se billeder og høre Louise fortælle, når hun kommer hjem.
En rigtig hyggelig dag og aften, som dog var alt for kort. Vi blev ikke engang halvt færdige med at snakke strik, se bøger, sammenligne bloglines, planlægge projekter mm. Så vi bliver nødt til at fortsætte efter ferien.
Dorthes maskinpark er mere imponerende end min, men jeg er endnu ikke fristet til at investere i en strikkemaskine. Man kan dog aldrig vide, hvad fremtiden indebærer.
Faktaboks:
Søndag forsøgte vi at komme med Hjejlen, men det var sæsonstart, og der var rigtig mange familier/selskaber, der har tradition for at sejle med den dag. Så vi udskød sejlturen og kørte i stedet til Himmelbjerget. 
Himmelbjerget er interessant, fordi Steen Steensen-Blicher startede folkemøder der, hvilket der er mindesmærker over. Det er ikke en overdrivelse at sige, at de var med til at starte processen, som førte til vedtagelse af vores første rigtige grundlov nogle år senere. Vi var også oppe i tårnet og nød den smukke udsigt ud over Juls sø.
Efter Himmelbjerget tog vi til Ejer Bavnehøj for at vise Louise det næsthøjeste bjerg/bakke i Danmark.
Efter Ejer Bavnehøj besøgte vi Silkeborg Kunstmuseum for at se deres Asger Jorn samling. Claus var mest begejstret, vi andre fulgte med som det tynde øl.
Næste dag var det så tid til en sejltur med Hjejlen. Hjejlen blev bestilt af den driftige forretningsmand Michael Drewsen for at tiltrække turister til Silkeborg omkring 1860'erne. Hjejlen er været i drift siden, og er derfor en af verdens ældste damphjuldampere, der stadig fungerer.
Der er koldt i kalkgruberne, så det var dejligt at komme op til jordens overflade igen.
Det var et lille marked på torvet, hvor der var en bod med strømpegarn... Jeg holdt mig i skindet. Men jeg fik beundret hendes strømpestrikkemaskine fra 1881, som stadig fungerede perfekt. 
Ebeltoft er en vældig sød gammel købstad med mange flotte bygninger. Rådhuset er dukkeagtigt og vældig fint.
Næste dag tog vi på tur til Skandinaviens dyrepark midt på Djursland. Vi havde fået anbefalet dyreparken, og det var fuldstændig korrekt. Et rigtig dejligt sted, hvor dyrene har det så godt. 
Polarrævene var utrolig søde. Lige til at klappe! Heldigvis kunne man ikke nå dem, for jeg tror ikke, de var så kælne. Dådyrene var derimod temmelig tamme, da man måtte fodre dem med foderpiller indkøbt til formålet. De var nysgerrige og sultne, så de fulgte efter børnene, der havde foderposerne... De syntes, det var rigtig sjovt.
Efter at have set ulvene blive fodret og hørt om flokkens hierarki, gik vi over til de brune bjørne. Og sikke et lækkert anlæg, de bjørne har. Der er tre nuttede unger, som var meget livlige og terroriserede de andre voksne bjørne. Meget underholdende at se dem blive fodret. 
Isbjørneanlægget var også meget imponerende med tre store isbjørne. De isbjørne har det usigeligt bedre end de to isbjørne i Københavns Zoo. Bl. a. er der en ismaskine, der producere 5 ton is til dem dagligt. Når vejret er for varmt, kan man så se bjørnene ligge udstrakt på isen... Det var for koldt den dag til at se det syn. Efter en god, lang dag tøffede vi tilbage til sommerhuset og fladede lidt ud. 
Onsdag kørte vi til Grenå, hvor vi besøgte Kattegatcentret. Hvilket vi så også havde fået anbefalet, og igen levede attraktionen op til forventningerne. Der var godt nok mange spændende fisk. Det var sjovt at se fiskene blive fodret af en dykker, se hajene blive fodret og se sælerne blive trænet.
Sælen er et rovdyr, så jeg var ret imponeret over, hvor tamme de var.
Godt trætte efter endnu en dejlig dag blev vi forkælet om aftenen med hjemmelavede pandekager. Pigerne bagte en ordentlig stak, så der blev guffet igennem, ah.
Vores sidste dag på Djursland blev brugt til en dejlig gåtur i Mols Bjerge. Vi gik ud fra Trehøje, en meget passende tur omkring 3 km.
Vejret var ikke for godt til at starte med, men så klarede det op, så det blev temmelig varmt tilsidst. 
Meget flot udsigt over Ebeltoft Vig over mod Ebeltoft by. En dejlig begivenhedsrig ferie sluttede med weekend hjemme, hvor jeg fik vasket rigtig meget tøj. Nu er hverdagen så startet igen med fuld fart.
