Sølvbryllup

Tænk, der er allerede gået 25 år fra vi, meget unge, sagde ja i kirken.

Det er svært at forstå, for tiden flyver afsted, men vi har så også oplevet meget i de år. De største glæder og de største sorger, vores liv har ikke været kedeligt. Men vores største bedrift, som jeg er mest stolt af, er at det er lykkedes os at skabe et godt liv på trods af de omstændigheder, der er blevet givet os. At vi har holdt sammen og formået at have det godt, med udsving godt nok, er værd at fejre. Og fejret blev vi! Vi har bare de bedste venner/familie i verden, og der var mødt rigtig mange op i går morges, hvor vi holdt åbent hus. Vi savnede da nogle, der var på ferie, men var utrolig glade for dem, der var mødt op. Vi var omkring 50, så det var godt nok også heldigt, at vejret var så godt, at nogle kunne sidde ude.

Vi blev også begavet med mange dejlige gaver og blomster.

Den største, og tungeste, gave var fra familien samt to hold venner, som sammen havde fået lavet en sæl af egetræ til os. Det var flot husket, for jeg har for adskillige år siden nævnt på en gåtur, at jeg er helt vild med de flotte træskulpturer, en Hørsholmborger fremstiller. Der står en sæl på Rungsted Strandvej, hvor Bukkeballevej ender, og den har jeg beundret i mange år. Og tænk, nu har jeg selv en sæl, og den er så flot. Helt unik og så er den vores. Jeg blev både glad og meget overrasket, dejligt.
Da huset var tømt, tog vi en velfortjent middagslur, og så gik resten af dagen med lidt oprydning, solbadning og en lille løbetur til Claus.

Om aftenen havde vi inviteret familien til middag i Nivå havn på Trekosten, som er en rigtig god restaurant. Den egentlige fest med venner og familie har vi udskudt til august for at få så mange, som muligt hjem fra ferie.

En dejlig dag, så nu glæder vi os til festen, og de næste 25 år. De næste år behøver altså ikke at bringe så mange sjælsrystende begivenheder med sig som de første 25, vi har taget vores del, bare almindelige glæder og sorger, ikke noget specielt, tak.