Så fik vi da datteren hjem igen, og det var dejligt. Hun ankom temmelig snavset og meget træt, så efter et bad lagde hun sig lige på sengen. 3½ time senere blev hun vækket. Hun har fortalt og fortalt om lejren. Jeg har sat lidt stemningsbilleder ind. Der var særtog fra Kbh's hovedbanegård, det fylder jo en del med næsten 19.000 spejdere, der skal flyttes til Kliplev. Der var en helt ustyrlig mængde rafter, som blev brugt til at bygge alt muligt, f.eks. køkkenborde, bænke mm.
Billede fra åbningsceremonien.
Billede fra åbningsceremonien.
Ugen bød også på ballondans med over 600 deltagere! Åbningsceremoni, afslutningsceremoni og en fest midt imellem. Det har været en kæmpeoplevelse for hende, og nu ser hun frem til næste Blå Sommer om 5 år.
Jeg har ikke fået vasket tøjet endnu, håber på tørvejr i dag, så jeg kan komme i bund også der. Sovepose mm var temmelig våde, så de er nu blevet tørre, så de kan pakkes ned. Jeg er nemlig gået i gang med at rydde op på skrivebordet, hvilket også betyder, at jeg skal have syet de projekter, der ligger halvfærdige og roder, færdige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar