Vinterferie

I uge 7 var vi i Geilo. Vi har ellers lige haft en vidunderlig tur til USA, så det var jo egentlig ikke vores tur til at holde ferie. Men vi har lavaktivitet i uge 7 og 8, så der var mulighed for at holde restferie der.Vi har været i Geilo før, for 2 år siden. Da boede vi i et frimærke, så vi var en smule spændte på, hvordan vi skulle bo i år. Vi er en del af en større gruppe, ialt 20 iår, fordelt på 4 lejligheder. Og resten af gruppen havde sidste år fundet et utrolig godt sted, Øens fritidscenter. Det er en kompineret campingplads/vandrehjem og lejligheder et par kilometre udenfor selve Geilo. Og det var nogle gode store lejligheder. Så vi var rigtig glade for at bo der. Louise, Claus og min nevø var på slalombakkerne hele dagen, dog afbrudt af en frokostpause i lejligheden. De andre i gruppen var både til langrend og slalom, så nogle dage løb de sammen på bakkerne, nogle dage var der fælles langrendstur for dem, der havde lyst. Jeg skal altså ikke have brædder under mine fødder, så jeg gik hver dag ind til Geilo, oftest i selskab med en af de andre, som heller ikke er en ørn på ski. Og vi fandt et par garnbutikker! Farligt, farligt, specielt fordi Lone også strikker. Så vi måtte lige købe lidt garn hist og pist. Jeg købte garn til huer og en taske, som skal valkes.

Derudover fik jeg quiltet en del på Louises tæppe, så forhåbentlig bliver det færdigt inden hendes konfirmation om 2 år. Jeg strikkede også og så en del OL på fjernsynet, en rigtig hyggelig uge. De andre nød bakkerne, selvom der var en del skader i år. Et par stykker fik hjernerystelse, heldigvis ikke så alvorligt, men den ene, som ikke havde hjelm på, var da en tur på lægeklinikken. Men turens største forskrækkelse kom sidste dag, nærmest sidste tur, hvor en af de andre unge faldt på snowboard. Vi så ikke faldet, men hun blev slået bevidstløs, så det var et alvorligt fald. Hun vågnede hurtigt op, og var helt klar 5 - 10 minutter, men blev så konfus og meget urolig, så den tilkaldte luftambulance (helikopter med anæstesilæge ombord) besluttede at bedøve hende og flyve hende til Oslo til nærmere undersøgelse. Det lagde da godt nok en dæmper på selskabet, og hendes familie pakkede hurtigt deres sager og kørte mod Oslo. Heldigvis fik vi kun gode SMS'ere. Hun havde "kun" brækket en nakkehvirvel, og skulle ikke opereres, så lørdag blev hun vækket. Tirsdag blev hun fløjet til København og onsdag blev hun udskrevet fra hospitalet med stiv halskrave de næste par måneder. Men hun har været heldig, og alle er glade og lettede.

Det var en noget dramatisk afslutning på en ellers vidunderlig skiferie med masser af frisk luft og motion samt godt samvær. Vi tager altså gerne afsted igen næste år. Men så bliver det med rygskjold, håndledsbeskyttere og selvfølgelig hjelm til alle (undtagen mig, der bare går og går).