Så blev den endelig forårsjævndøgn! Jubi, så er foråret ikke så langt væk, selvom dagen byder på regn og blæst.
Jeg har været en tur i Århus til møde. Vi tog toget, så jeg havde dejlig med tid til at få syet en masse strømper til Louise. De var produceret på strikkemaskinen, så jeg lige skulle have genopfrisket inden næste weekend, hvor jeg skal på kursus, og hvor jeg lige glæder mig!I går kom jeg så hjem kl. 17.15 i god tid inden gæsterne kom kl. 18. Claus var i fuld gang med madlavning, så jeg skyndte mig at hjælpe, og vi var da næsten klar da gæsterne kom. Så hyggede vi ellers til den store guldmedalje. Vi nød at kunne bruge stuen igen, da Louise og hendes veninde så film på hendes værelse.I dag står så på vask og oprydning inden en travl uge.Faktaboks:
Garn: Arwetta strømpegarn købt hos Ho strik på udsalg. Lækkert blødt garn, som dog gerne vil splitte op.
Mønster: Bente Rønbergs.
Strikket på Brother 965i
De melerede strømper er håndstrikkede:
Garn: Opal Harry Potter 6-trådet Hedwig, lækkert blødt og varmt.
Pinde: Knit-picks str. 4, uhm dejlige pinde.
Mønster: Rib 2x2 min basis opskrift, 48 masker.
Hot or not: Hot- hot for dem alle. Jeg tror ikke, Louise mangler strømper for tiden!
Jeg må straks lave nogle flere, dejligt overskueligt projekt, og jeg bliver mere fortrolig med min strikkemaskine, så det er da win-win situation.
søndag den 21. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Dejligt med nye uldsokker for selvom det er forår så er der hundekoldt for fødderne. Genialt at strikke dem på strikmaskine
Guuud, Lisbeth! Jeg troede ikke, du kunne lave strømper i ensfarvet! ;-) Enig med Karin - vi skal langt hen på foråret, førend det bliver tid til at smide uldsokkerne. Tror næsten, jeg går direkte over til bare tæer....
Og uh, hvor jeg glæder mig til weekenden!
Send en kommentar