London i Kr. luftfartsferien

Vi har været en smut i London, Louise og jeg fra onsdag aften til søndag morgen, Claus startede lidt tidligere med et tredages kursus. Men vi mødtes onsdag aften på Victoria Station. Vi havde booket hotel i Docklands, og det kan absolut ikke anbefales. Det er langt ude, faktisk tager det 30 min ind til Tower og så yderligere 30 min til centrum. Så vi brugte alt for lang tid til transport, men vi nåede nu en masse alligevel.Louise ville gerne se Tower, og vi har ikke haft tid de andre gange, vi har besøgt London, men denne gang havde jeg købt billetter på nettet hjemmefra, så vi kunne springe køen over. Vi startede derfor torsdag morgen med at tage til Tower. Det var en god oplevelse. Jeg har set Tower i 1978, og det har heldigvis ikke ændret sig i de forløbne år. Vi var også forbi kronjuvelerne et par gange, det er godt nok imponerende med kroner, de har. Efter et par timer på rundtur i Tower gik turen videre til rejsens egentlige formål.Victoria and Albert Museum har en specialudstilling om Quilts gennem 300 år. Jeg havde igen købt billetterne på nettet, og det var ret godt, da køen var lang. Der var rigtig mange, der var interesserede i de gamle quilts, forudsigeligt nok var 99 % af de besøgende kvinder. Faktisk så jeg kun tre andre mænd end Claus. Han var nu også ret fascineret af håndværket og historien bag. Louise blev hurtigst træt, men hun var tålmodig og ventede pænt på os andre. Da vi alle var mætte af indtryk, gik vi videre. Vi tog en taxi til London Eye, men opgav pga køen, og tog i stedet til Charing Cross, hvor vi besøgte Foyles, som er en kæmpe boghandel. Inden vi tog til Foyles, besøgte vi den eneste garnbutik, jeg nærmede mig på turen, nemlig I knit London, som ligger lige bag Waterloo Station. En dejlig butik med masser af garn og bøger. På forhånd havde jeg besluttet, at jeg ikke mangler garn, men det var godt nok en farlig butik... Garnet overfaldt mig, og hvad kan en sagesløs kvinde så gøre? Jeg begrænsede nu mit indkøb til 500 g Manos Silk Blend i en dejlig blå farve. Og så købte jeg lidt bøger, herligt. I Foyles købte jeg lidt flere strikbøger, så nu har jeg inspiration og underholdning nok til den næste lange vinter. Nu var batterierne flade, så vi tog en taxi til Chelsea, hvor vi skulle spise på en restaurant, en kollega havde anbefalet. Det var mere end godt! En japansk kæderestaurant, hvor kokken laver maden på en stor pande, der er ved hver 8 mands bord. Restauranten hedder Benihana og kan varmt anbefales. Louise var meget begejstret, og det var vi andre sådan set også, uhmmm. Efter en lang tur tilbage til hotellet var alle godt trætte.
Fredag startede vi ved London Eye, hvor vi nu var bedre forberedte, nemlig med billetter købt over internettet! Så ventede vi da kun ca. ½ time. Men det var en flot udsigt, og sjovt at prøve. Derefter gik turen til Oxford Street og Regent Street med lidt shopping (tøj til Louise). Så skyndte vi os til Old Brompton Road for at købe Liberty Stoffer hos Shaukat, en noget besynderligt butik, men med rigtig meget stof. Jeg købte temmelig meget, så nu skal jeg have fabrikeret nogle posebukser til Louise, samt noget sommertøj til mig selv. En hastig tur til hotellet og så tilbage til byen, da vi skulle i teatret. Vi havde købt billetter hjemmefra til den nye Webbermusical: "Love never dies", som er fortsættelsen af "Fantom". Den var fantastisk, og vi kom så tæt på premieren, at vi hørte det første hold skuespillere. De sang vældig godt. En dejlig aften.

Lørdag stod vi halvtidligt op, og tog toget til St. Albans, hvor min niece og hendes kæreste bor. St. Albans er en dejlig by med en stor og gammel katedral. Den hed i romersk tid Verulamium, og var den 3. die største by i England den gang. Det var her i 324 efter Kristus at den første engelske martyr mistede sit hoved for at holde fast i kristendommen - deraf navnet på byen. Katedralen blev grundlagt af Wilhelm Erobreren i 1067, den er kæmpestor, udbygget mange gange i forskellig stil og meget interessant. Efter vi havde se katedralen, gik vi tur rundt om en lille sø, og så måtte vi lige besøge en gammel pub, uhm velskænket Guinness. Aftensmaden blev indtaget på niecens stamrestaurant, hyggeligt. Dejligt at se, hvor niecen og kærresten bor.
Søndag stod vi op før en vis herre fik sko på, tog til Gatwick og fløj hjem, inden askeskyen lukkede luftrummet. Igen 1½ times rejsetid - det er godt nok en stor by!
En meget indholdsrig miniferie var slut, men det er bestemt ikke sidste gang, vi smutter til London, for det er godt nok en favorit by.