søndag den 6. juni 2010

Kulturel uge

Vi har haft en dejlig, men noget hektisk uge.
Onsdag var vi i Ringsted for at høre Runrig. Sidste år spillede de i Næstved, men i år var det så Ringsted. Det var også denne gang intet mindre end fantastisk! Jeg havde en superaften, hoppede, klappede og sang med på alle sangene, det kan jeg leve længe på.Fredag aften var vi i Det Kongelige Teater, hvor vi så "My Fair Lady". Scenografien var ny, og den var god. Søren Pilmark er super i rollen som professor Higgins, og Cecilie Stenspil var også helt fantastisk i rollen som Eliza. Det var en god oplevelse, som kan anbefales varmt til alle. Inden teateret spiste vi sammen med vennerne på en tibetansk restaurant i Herluf Trolles gade. Vi har ikke spist tibetansk mad før, men det var godt og kan bestemt godt tåle en gentagelse.Det var ikke helt slut på det kulturelle, så lørdag aften var vi i Ulvedalene for at se "De tre musketerer". Vi var ikke vildt imponerede af forestillingen, men børnene var tilfredse, og syntes det var godt, så de havde en god aften. Inden forestillingen spiste vi mad på restaurant Bøgely på Bakken, og det var en blandet fornøjelse. Vores oksekød var ok, men restauranten er for langsom. Der var simpelthen ikke tjenere nok! Vi ventede over 70 min på hovedretten, og selvom vi sagde, vi havde travlt pga forestillingen, nåede vi ikke desserten. Ikke at det gjorde så meget, men princippet altså. Og vi var jo ikke de eneste, der ventede. Det er nok ikke en restaurant, vi vender tilbage til.I dag har vi været ude at sejle på Øresund, selvom der absolut ikke var noget vind. Faktisk måtte vi gå tilbage til havnen for motorkraft. Men vi fik nydt det fine vejr, og var sammen med nogle hyggelige mennesker, så det var en dejlig eftermiddag.Jeg har også fået færdiggjort et tørklæde, vasket og blogget det, så nu ligger det klar til det kolde vejr.Faktaboks:
Mønster: Edderkop, fundet på nettet.
Garn: Zauberball, 200g enkelttrådet i de flotteste farver. Gave fra Laila, en dejlig gave.
Pinde: Almindelig aero nr. 6.
Hot or not: Det er til mig, og jeg synes, det er superHOT. Louise har også været ude efter det, så måske får hun lov til at låne det ind imellem.
Jeg er straks gået i gang med flere hæklede tørklæder.

3 kommentarer:

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Sikke et flot tørklæde.

Jeg skal da ellers lige love for, I har fået jer "en på opleveren" med alt det, I har været til.

Skal vi ikke se, om vi kan stikke hoveder sammen til en gang sommerstrik inden længe og kigge lidt farvekort og så'en? ;o)

KH Tina

Louise [lisbets datter] sagde ...

Jeg vil nu gerne lige sige at det var en mega go forestiling [de tre musketere], og cathrine og jeg nød vores hovedret [ja mums det var godt].

denis-peterplys sagde ...

ihhhh det er flot et se at i forsætter med at strikke og hygge jer!!! det varmer helt om hjertet :) i er en utrolig varm familie og jeg ville ønske at jeg kunne strikke med jer <3

love dennis