søndag den 10. oktober 2010

10.10.10

Fed dato, desværre har jeg ikke brugt dagen til så meget mindeværdigt. Vi har været til fødselsdag i familien, rigtig hyggeligt. Og dejligt at kunne give strikkerelaterede gaver, som ovenikøbet vakte glæde. Jeg havde valgt Rasmillas yndlingsgarn i brombær, dejlig farve, så der blev straks startet en Amaya, den bliver sikkert vældig flot.Ellers har det jo været en alternativ weekend, som Dorthe og jeg havde sat af til strikkekursus på Thurø. Men det blev jo aflyst, æv æv.
Så vi startede fredagen med at køre til Gilleleje, en rigtig hyggelig by med gode butikker. Der er flere fiskehandlere på havnen, som helt klart er et besøg værd, så aftensmaden blev købt der. Herefter osede vi rundt, indtil vi fandt Dorthes nabos butik Rosenmynte.
En butik efter vores hjerter med masser af garn, lækkert tøj og kaffe på kanden. Vi måtte købe en smule garn begge to efter skuffelsen med Thurø, så Dorthe købte til nogle tørklæder, og jeg købte til et nyt topstykke i grønmeleret bomuld/uld, uhm. Jeg havde nemlig besluttet at pille det topstykke, jeg var startet i Rasmillas yndlingsgarn og pind nr 2! op, og der er ikke langt fra tanke til handling.
Jeg var nået omkring halvvejs, men min hånd var ikke helt glad ved at strikke på pind 2, og det ville tage en krig at få det færdigt, så nu er den krig stoppet, og garnet bliver istedet brugt til Skovtur fra Annette Danielsens nye superbog.
Lørdag morgen blev brugt i parken men med "Venter på far" i ørerne som afveksling til Runrig,
som jeg havde hørt fredag morgen.
Vejret var superflot, solskin, men koldt. Jeg havde husket fotografiapparatet, og fik også samlet lidt kastanjer op.
De er så fristende, runde og glatte, men da vi ikke laver kastanjedyr længere, har jeg ikke rigtig brug for dem til noget specielt.
Omkring frokosttid kørte vi til Helsinge for at gå på strikkecafé.
Hyggeligt og rart at møde ligesindede.
Lørdag aften kørte Louise og jeg med toget til Kbh, hvor vi mødte Claus, som havde flyttet båden til Linnhamn til overvintring. Efter aftensmad på Wagamama kunne vi køre hjem igen.
Og det var så den weekend, mandag og tirsdag er prikkedage på arbejdet. Der skal fyres folk pga besparing og sammenlægning. Jokeren er, at vi ikke præcist ved, hvor mange, og hvilke faggrupper, der skal fyres indenfor. Så stemningen har været mere end rådden den sidste uge, og der er mange, der er meget nervøse for de næste to dage. Jeg kan da heller ikke sige mig fri for at være bekymret, men nu må vi se, hvad der sker.

1 kommentar:

christunte sagde ...

Øv med de skyer der hænger over arbejdet. Krydser virkelig fingre for dig.
Er iøvrigt alligevel imponeret over, hvor langt du var nået på det topstykke!