torsdag den 7. oktober 2010

Strik en stund

Jeg er så heldig, at jeg har fået en bog, og hvilken bog! Strik en stund af Annette Danielsen, og den er genial, intet mindre. Det er en utrolig appetitlig bog med adskillige modeller, jeg har lyst til at strikke. Men jeg må lige lave noget mere på Duet inden jeg kaster mig over AD'smodeller. Jeg må nok starte med "Overblik" i det lækreste cashmere/uld garn fra Kenneth Weller, jeg kan da næsten ikke vente. Så motivationen er i top. Herligt. Og lige, hvad jeg kan bruge ovenpå en heftig vagt tirsdag og en ikke mindre heftig dagarbejde i dag. Man fristes til at sige: "Another quiet day at the Office"!
På Louises sidste spejdermøde har de pyntet uniformen med navne.
Louise har også valgt at sætte Troldesofie på, da hun ofte bliver kaldt det pga denne blog. Sjovt at mit blog også har ført det med sig. Uniformen blev rigtig flot, og hun er selv glad for resultatet. Herligt med al den kreativitet blandt ungerne.
På det årlige planlægningsmøde, hvor fødselsdagsfesten for en mindre gruppe fra klassen blev planlagt, blev ungerne fotograferet til invitationen.
I år blev det så denne model, sjovt og nyt. Festen bliver en temafest, og i hvert tilfælde min unge glæder sig vildt meget. Festen skal først holdes om 6 uger, så vi er i god tid med planlægningen. Det bliver sikkert ligeså sjovt, som de andre år.
Og så har jeg faktisk lavet noget på strikkemaskinen, samme model som tidligere, men lidt større, for denne gang er den til mig, men først om noget tid (eller rettere om en del færre kilo), så heldigvis ville Louise gerne være model, så I kan se kjolen.
Faktaboks:
Mønster: Bente Rønbergs kjole med bobler (sømandsbobler), klædelig og pæn.
Garn: Rennie Cashmere/supersoft, købt på Ebay til den formidable sum af ca. 200 kr for 500 g. Lækkert blødt og varmt.
Strikket på strikkemaskinen, det har taget omkring 2 uger at lave den.
Hot or not: HOT, jeg glæder mig vildt til at kunne bruge den, god motivation til træning i massevis.
I morgen tager Dorthe og jeg på tur til Gilleleje. Vi skulle have været på Thurø på strikkekursus, men det er desværre blevet aflyst, æv. Så ville vi køre til Thurø for at købe garn, men Ulla fra Junogarn holder slet ikke åbent i morgen, for hun er taget på weekend, når nu kurset er blevet aflyst. Rigtig surt, da vi havde planlagt at købe temmelig meget garn, men så sparede vi da de penge. Og nu kan vi så tage på strikkecafe i Helsinge på lørdag i stedet, for strik skal weekenden da handle om.

5 kommentarer:

Merete sagde ...

Hvor er det surt at jeres kursus er aflyst. Men dejligt at I kan finde på noget andet at lave istedet for.

Dorthe sagde ...

Der skal simpelthen bare strikkes igennem! På den ene og den anden måde, når nu weekenden var sat af. Den er bare blevet så fin, din kjole. Glæder mig til Gilleleje

christunte sagde ...

Øv bøv. Men superfedt med bogen!
Jeg strikker igennem på kurser i øjeblikket. Det er altså skønt at kunne.
Glæder mig til at se dig i kjolen!
P.S. Hils Louise og sig, at hendes skjorte er for fed.

Linda sagde ...

Den er simpelthen så flot den kjole, og farven er garanteret hammerflot til dig - så løb, løb kvinde, så vi kan se dig i den!

Lisbeth sagde ...

Jeg løber alt, hvad jeg kan (og det er bestemt ikke nok endnu). Så kjolen må vente til næste vinter, men pyt, det er godt at være i god tid.