7.B på Sommerudflugt

Det var 7. gang at vi havde broderparten af Louises klasse og deres forældre og en del søskende på sommerudflugt. Egentlig havde vi også en sommerudflugt i 0'te klasse, men det var ikke med overnatning. Siden er turen gået til et sted, hvor alle kan overnatte, som de nu vil, og samtidig har vi fået lidt kultur ind på den sjovere måde. Det er godt for sammenholdet i klassen, de er generelt søde ved hinanden, og det er godt for sammenholdet ml. forældrene. Problemer løses nu engang lettere, når man kender forældrene.

Denne gang gik turen til Middelaldercenteret ved Nykøbing Falster med efterfølgende overnatning på Falster City Camping. Danmark har heldigvis mange veludstyrede campingpladser, hvor der også er hytter og faciliteter til at samle en større gruppe mennesker. Klassen er lige nu på 24 børn, og de 18 var med på turen. Det fleste med en eller flere forældre, og nogle som ekstra barn, hvor forældrene ikke var med. Det er jo lidt tankevækkende, at nu var der kun ét barn i entreen på centeret, resten var "voksne", og betegnelse barn er vist ikke helt korrekt længere. Og dog: De er vist lidt nørdede, og leger stadig glad og gerne. Forældrene kunne så samles i et større telt på pladsen, hvor alle kunne sidde - meget heldigt, da vejret var yderst vekslende. Maden blev tilberedt på nogle åbne grills, og alle hyggede sig til sent. Søndag sluttede turen med at nogle gik i "Falster svømmecenter", og alle var godt trætte, da turen gik hjem efter frokost.

Nu er planerne for turen i 8.B så ved at tage form...

Mormor på en tur i akutberedskabets vridemaskine

Mormor er en meget ældre dame, faktisk fylder hun 90 år i slutningen af måneden. Hun klarer sig normalt godt trods sin dårlige hørelse og ringe mobilitet. Hun er ikke videre dement, men svækket, som man jo er så højt oppe i alderen. Der skal forståeligt nok ikke meget til at forvirre den ældre dame. Natten til fredag vågnede hun og blødte, og da det ikke lod sig stoppe brugte hun fornuftigt nok sit nødkald, og blev hurtigt indlagt på det lokale sygehus. Vi blev kontaktet om morgenen, og hendes døtre aftalte, at vi skulle tage ind for at se tingene lidt an.

Lisbeth og jeg har været mange horrible oplevelser igennem med sundhedsvæsenet, men det hører dog til sjældenhederne, at jeg undervejs bryder ud i grineflip.

Vi henvendte os i skadestuen på dette lokalsygehus af anseelig størrelse, og blev også hurtigt ledt hen til en 6-sengsstue på den akutte modtageafd. Her lå ganske rigtigt Mormor på en båre med kun en netundertrøje og underbukser på. Grundigt forvirret var hun også, og spurgte gentagende gange til, hvorfor Lisbeth dog var der. Jeg trak mig tilbage til en stol bag et forhæng da alm. pli og viden om hendes blufærdighed bød mig det. Hun havde hverken fået vådt eller tørt siden ankomsten om natten, og trods dette skulle hun nu på toilettet. Båren var ikke sådan at forcere eller få lagt siden ned på, så Lisbeth ledte efter et kald. Det fandt hun da, det hang ned af væggen, hvor ingen sengeliggende kunne nå det, og det nyttede da heller ikke noget at trække i det - ingen reagerede. Lisbeth gik på jagt efter en hjemmelsperson, som dog straks klappede Lisbeth moderligt på ryggen og sagde: "Din Mor kan godt selv gå på toilettet!" Ja, tak, hvis hun kan komme ud af sengen! Personen, og jeg kender heldigvis hverken navn eller rang, kom dog ind på stuen, da de nu havde fået besked på at Mormor skulle flyttes til en gynækologisk afd. Hun opdagede nu, at Lisbeth talte til mig, som sad bag forhænget. Hvortil hun sagde: "Kender I hinanden?", og umiddelbart derefter: "Hvorfor sidder Du der og leger syg?"

Nu var det så, at jeg først blev temmelig vred, og meddelte hende, at jeg faktisk viste en smule pli, men undlod at sige, at det var mere, end de havde gjort. Det gik fuldstændig hen over hovedet på vedkommende.

En meget fornuftig portør - eller servicemedarbejder er det vel nu om dage - dukkede op. Mormor blev lagt i en rigtig seng med dyne! - og afsted gik det ned igennem landskabet af andre skibbrudne og deres pårørende. Imens råbte den ældre dame at hun var skrub sulten til alle på vejen.

Tingene ændrede sig markant, da vi ankom til Gynækologisk afd. Stor imødekommenhed og venlig modtagelse. Problemet var bare, at jeg - og Louise for den sags skyld - nu nærmest spruttede af grin. Da en voksen mand så kom ind i afd. medbringende en lyserød tøjelefant, blev det for meget for os begge!

Mormor? Nå ja, hun blev behandlet og sendt hjem, og venter nu på svar for, hvad det alt sammen drejede sig om.

Pinsetur

Årets meget traditionelle pinsetur gik til Enø sammen med et hold venner. Vi har i flere år været tre par, som har lejet hvert sit hus i Dansk Folkeferies center på Enø. I år var vi desværre kun to par, men vi mødtes med det tredje par i Bonbonland, som også er en traditionel dagudflugt i løbet af pinsen. Børnene nyder forlystelserne vældig meget, og det er sjovt at følge deres udvikling. Hvor vi i starten måtte med i alle forlystelserne, og nogle var meget farlige, f.eks vandrotten, har børnene fuldstændig udkonkurreret forældrene. Jeg vil i hvert tilfælde ikke op i Vildsvinet, ikke på vilkår.

Men Louise tager glad og gerne indtil flere ture. Og Bæverrafting kan jeg faktisk også godt undvære, gider ikke være våd, når det ikke er smeltende varmt.

Vejret var ellers faktisk med os, dejlig solskin både lørdag og søndag, så vi har været ude hele pinsen, hvilket også ses på ansigtskulørerne.

Søndag gik vi Enø rundt, endnu en tradition. 6,3 km i adstadigt tempo.

Vejret var fantastisk, og turen var dejlig.

Der er så smukt derude på landet!

Faktisk så vi en sæl på stranden.

Den var strandet, lå og solede sig og nød tydeligvis varmen.

Efter frokost spillede vi Cub på plænen, vi fik klø to gange, hmmm, så var det ikke sjovt længere.

Om eftermiddagen gik vi tur ned til havnen, hvor man kan få verdens bedste pandekager, herligt.

Der blev også købt ind til det store grillparty, som vi nød udenfor.

En skøn pinsetur, som vi nok gentager igen næste år, og næste år og.....

I dag har vi været til pinsefrokost med hjemmelavet sushi, så bliver det ikke bedre. Inden frokosten var vi en tur på Herlev skadestue for at hjælpe min mor, men det kan Claus bedre beskrive, han fik da et grineflip over den behandling, han var udsat for.

Så i morgen tidlig, som i usædvanlig tidligt, går turen til Bergen, regnvejr og kulde, men da jeg skal på endnu en kongres, overlever jeg vejret, og regntøj er jo opfundet.

God uge til alle.

Kulturel forstoppelse

I aftes tog vi så lige den tredje opera indenfor en uge... Nu kommer der også en længere pause.
Denne gang var det Turandot, skrevet af Puccini, opført på Store scene i Operaen. Det var en lidt blandet fornøjelse. Vores operakor sang helt vidunderligt. Koret er kun en smule mindre end koret i Wiener Staatsoper, og synger lige så smukt. Men dirigenten! Han piskede orkesteret, som derved fik skabt en lydmur foran de stakkels sangere, der kæmpede bravt med at komme igennem lydmuren. Det medførte at sopranen, der sang titelpartiet havde passager, hvor hun nærmest skreg, ikke kønt. Og den stakkels tenor, der sang det mandlige hovedparti, havde ikke den største stemme. (Hvorfor mangler vi en rigtig stor dramatisk tenor?) Han havde ikke en jordisk chance. I nogle passager kunne man se på hans mund, at han sang, men man kunne ikke rigtig høre det. Dog gav han en udmærket udgave af Nessum Dorma i starten af 3. akt.
Det var skægt at sammenligne de tre operaer, en af Puccini, en af Verdi og den sidste af Tjaikovsky. Jeg er nok mest Verdi-fan!
Louise var temmelig træt til morgen, godt der ikke er så lang tid til pinse, hvor vi kan sove ud, slappe af og nyde livet.

Kongressen danser

Nå ja, vi dansede godt nok ikke meget, men jeg har været til kongres i Wien. En rigtig god kongres, hvor jeg hørte om strømningerne i thoraxanæstesi. Der var selvfølgelig både skidt og kanel. Det er bare så pinligt, når foredragsholderne ikke forstår spørgsmålene pga manglende engelskkundskaber. De har lært foredraget udenad, men kan ikke indgå i en dialog, og så skulle man hellere lade være med at påtage sig at fremlægge sine resultater mundtligt og nøjes med en poster.

Kongressen blev holdt på et område af det gamle universitet, Aula.

Der var nogle meget imposante sale, så man kunne studere marmorudskæringerne, hvis foredragene blev for langhårede.

Kollegerne til et af foredragene:

Jeg tog med en kollega til Wien allerede mandag formiddag, selvom kongressen først startede onsdag morgen, så vi brugte et par feriedage på at opleve Wien. Og det gjorde vi grundigt!

Mandag fandt vi hurtigt vores hotel, som lå meget belejligt lige midt på gågaden. Vi fik hurtigt fundet sommertøjet frem, der var nemlig dejlig varmt og solrigt. Herefter spadserede vi rundt i byen.

Første stop var ved Stephansdom, som er den største katedral i Wien. En meget imponerende kirke, som er genopført i 1950'erne efter bombning i 1945, som havde ødelagt kirken temmelig meget. Taget er fantastisk i mosaik med dobbeltørnene på. Jeg ser mange patchworkmønstre i det mosaikmønster!

Men også kirkens indre er restaureret meget nænsomt.

Efter en del vandring rundt i byen tog vi en hestevognstur.

Det var en god og sjov måde at se byen på. Faktisk så god, at jeg gentog den lørdag med familien, som kom til Wien onsdag aften.

Tirsdag var vi til formiddagstræning på Den Spanske Rideskole.

Sjovt at se det meget imponerende rum, og fantastisk at se de smukke, dygtige heste danse til wienermusik. Men da jeg ikke ved en døjt om skoleridning eller heste i det hele taget, blev det lidt kedeligt, så vi gik efter en times tid.

Vi kom også forbi Wiener Staatsoper, endnu en imponerende bygning. Claus havde købt billetter hjemmefra, så torsdag var vi inde at høre Simon Boccanegra, en flot og imposant opera af Verdi. Det var en ren nydelse. Lørdag var vi inde at høre Eugen Onegin, af Tjaikovsky, sunget på russisk, der var vi ret glade for undertekstningen på engelsk. Men også de operasangere var fantastiske.

Kongressens åbningsceremoni indeholdt også en mulighed for at komme til Schönbrunn for at høre Wiener Philharmonikerne holde generalprøve på en sommerkoncert, som blev sendt i tv næste dag.

Det var en fantastisk oplevelse. Der er en utrolig god klang i det orkester, og de spillede absolut fejlfrit, ikke en tone faldt forkert.

Det blev heldigvis først regnvejr under sidste nummer, men det var alligevel temmelig koldt at sidde helt stille så lang tid. Efter koncerten kunne vi varme os i et telt med vinsmagning og håndmadder, hyggeligt.

Kongressen fortsatte til lørdag kl. 13. Mens jeg hørte mange gode og få dårlige indlæg, gjorde Claus og Louise Wien. De fik set en masse, og lørdag eftermiddag stødte jeg til dem i Prater, som er en meget stor park med en forlystelsespark a la Bakken i. Forlystelsesdelen er dobbelt så stor som Bakken og dobbelt så larmende! Vi fortrak hurtigt tilbage til byen!

Søndag gik turen hjemover til København.

Samlet set er Wien en utrolig charmerende by, og der er helt klart grundlag for flere besøg. Bl. a. vil jeg rigtig gerne høre Nabucco i Wiener Staatsoper, da koret der er om muligt endnu bedre og større end vores eget operakor.

I næste uge tager jeg til endnu en kongres i Bergen, men der holder familien skansen herhjemme. Først skal vi dog lige nyde pinsen, håber vejret holder, for hvor er det skønt med varme og sol efter den lange, lange og meget kolde vinter.