Mormor på en tur i akutberedskabets vridemaskine

Mormor er en meget ældre dame, faktisk fylder hun 90 år i slutningen af måneden. Hun klarer sig normalt godt trods sin dårlige hørelse og ringe mobilitet. Hun er ikke videre dement, men svækket, som man jo er så højt oppe i alderen. Der skal forståeligt nok ikke meget til at forvirre den ældre dame. Natten til fredag vågnede hun og blødte, og da det ikke lod sig stoppe brugte hun fornuftigt nok sit nødkald, og blev hurtigt indlagt på det lokale sygehus. Vi blev kontaktet om morgenen, og hendes døtre aftalte, at vi skulle tage ind for at se tingene lidt an.

Lisbeth og jeg har været mange horrible oplevelser igennem med sundhedsvæsenet, men det hører dog til sjældenhederne, at jeg undervejs bryder ud i grineflip.

Vi henvendte os i skadestuen på dette lokalsygehus af anseelig størrelse, og blev også hurtigt ledt hen til en 6-sengsstue på den akutte modtageafd. Her lå ganske rigtigt Mormor på en båre med kun en netundertrøje og underbukser på. Grundigt forvirret var hun også, og spurgte gentagende gange til, hvorfor Lisbeth dog var der. Jeg trak mig tilbage til en stol bag et forhæng da alm. pli og viden om hendes blufærdighed bød mig det. Hun havde hverken fået vådt eller tørt siden ankomsten om natten, og trods dette skulle hun nu på toilettet. Båren var ikke sådan at forcere eller få lagt siden ned på, så Lisbeth ledte efter et kald. Det fandt hun da, det hang ned af væggen, hvor ingen sengeliggende kunne nå det, og det nyttede da heller ikke noget at trække i det - ingen reagerede. Lisbeth gik på jagt efter en hjemmelsperson, som dog straks klappede Lisbeth moderligt på ryggen og sagde: "Din Mor kan godt selv gå på toilettet!" Ja, tak, hvis hun kan komme ud af sengen! Personen, og jeg kender heldigvis hverken navn eller rang, kom dog ind på stuen, da de nu havde fået besked på at Mormor skulle flyttes til en gynækologisk afd. Hun opdagede nu, at Lisbeth talte til mig, som sad bag forhænget. Hvortil hun sagde: "Kender I hinanden?", og umiddelbart derefter: "Hvorfor sidder Du der og leger syg?"

Nu var det så, at jeg først blev temmelig vred, og meddelte hende, at jeg faktisk viste en smule pli, men undlod at sige, at det var mere, end de havde gjort. Det gik fuldstændig hen over hovedet på vedkommende.

En meget fornuftig portør - eller servicemedarbejder er det vel nu om dage - dukkede op. Mormor blev lagt i en rigtig seng med dyne! - og afsted gik det ned igennem landskabet af andre skibbrudne og deres pårørende. Imens råbte den ældre dame at hun var skrub sulten til alle på vejen.

Tingene ændrede sig markant, da vi ankom til Gynækologisk afd. Stor imødekommenhed og venlig modtagelse. Problemet var bare, at jeg - og Louise for den sags skyld - nu nærmest spruttede af grin. Da en voksen mand så kom ind i afd. medbringende en lyserød tøjelefant, blev det for meget for os begge!

Mormor? Nå ja, hun blev behandlet og sendt hjem, og venter nu på svar for, hvad det alt sammen drejede sig om.