Vi har pakket en stor julepakke til Louise og fået sendt den. Den indeholder julegaver, kalenderlys, marcipan og en smule mere. Vi håber, den vækker glæde og lidt julestemning. Jeg har hørt fra andre udvekslingsstudenter, at man mest julepynter med lyskæder i USA, så jeg glæder mig til at se billeder af lyspyntede huse a la de værste julefilm.
Vi er begyndt at julepynte hjemme, selvom vores juleånd jo er langt væk... Men lidt Maileg nisser og juleuroer kan da komme op.
I sidste weekend var jeg på min traditionelle julegaveindkøbstur med en veninde, men for første gang overhovedet fik vi ikke købt en eneste gave. Så jeg er virkelig bagud i år, jeg plejer at have købt de allerfleste gaver inden 1.12, men altså ikke i år.
Denne weekend er som sædvanlig fuld af dejlige oplevelser.
Så er november sluttet med maner, og december skudt godt i gang.
Og jeg fik købt de første par gaver fredag, så nu er jeg i gang, skønt.
Efter en søndag aften med oprydning, tøjvask mm er vi klar til endnu en travl uge!
1 kommentar:
Håber, du har haft en dejlig weekend! Sikke nogle hyggelige ting, der var på programmet. God bedring med øret.
Send en kommentar