Leigh

Fredag d. 9.1. Så fik vi endelig vores bil, en Toyota Previa, som vi skal køre rundt i de næste 7½ uge. Så er vi omsider "on the road". Vi forlod Auckland og kørte mod nord. Det var ikke så langt, vi skulle køre idag, kun 90 km. Vejen var glimrende, og landskabet var flot, grønt med bakker. Lidt som en grønnere udgave af Skotland.

Vi spiste frokost på en vingård, meget flot udsigt, men vinen var ikke den bedste, vi har smagt, og maden var meget tapasagtig.
Det har overrasket os lidt, hvor meget tid det tager at læse lektier med Louise. Det skal naturligvis gøres, men det kan - i hvert fald her i begyndelsen - godt tage 2 timer dagligt at gennemføre, hvad der er aftalt. Vi havde planlagt ekstra fokus på engelsk, men det er det ikke blevet til endnu. Dansk og matematik har taget alle resurserne hidtil. Ovenfor ses et billede, hvor Louise er i gang med matematik på vingården. Hun tager det pænt, og forsøger ikke at udskyde noget, men har dog stadig sin retfærdighedssans mht. weekender og øvrige alm. fridage.

Vi fandt vores logi for næste nat, en gammel savværk, som er ombygget til café og cabins. Et rigtig pudsigt sted, som er berømt for sine musikaftener. Og ja, da det er fredag, er det musikaften. Men nu må vi se, hvor meget det vil larme.

Da vi havde chekket ind, kørte vi videre til Goat Island Marine reservat, hvor vi badede. Det er jo helt surrealistisk at bade d. 9. januar, men vandet var varmt og dejligt. Vi så store turkise fisk, men blev ikke bidt i tæerne af hummer eller andet mærkeligt. Der var temmelig meget strøm og tidevandet var på vej ind, så vi kørte tilbage til caféen igen. Der er ca. 3 m's forskel på flod og ebbe, så det er noget, der kan mærkes. Det gør så også, at der er temmelig langt ud til vandet ved ebbe. Aftensmaden blev indtaget på caféen, glimrende og god underholdning at se på alle de andre gæster. Savværket har også sit eget mikrobryggeri, og det var ganske fortrinligt øl, de brygger.

Auckland

Det har igen været det mest vidunderlige sommervejr med omkring 25 grader, skyfrit og en let brise. Vi gik i formiddags efter Louises lektier ud for at se Kelly Tarltons Antarctic Encounter and Underwater World. Men vi havde set lidt forkert på kortet, så der var temmelig meget længere derud, end vi havde antaget. Efter at have gået over en time kunne vi se, at vi havde svært ved at nå det inden vi skulle ud at sejle. Så vi gik videre til det nærmeste busstoppested og tog bussen tilbage. I busterminalen kunne vi se, at vi havde gået 2/3 af vejen derud....

Hmm, det krævede godt nok lidt frokost. Louise fik lov at vælge sushi, igen, i et lille shoppingcenter lige ved siden af hotellet. Det var et rigtig smart sted, hvor man kunne vælge en masse forskellige bokse med sushi, vi slet ikke kan få hjemme. Og det var spotbilligt, frokost til os tre for 120 kr! Med alt det sushi, vi kunne spise, uhmmm. Vi købte også en hat til mig, da kasketten ikke dækker for ørerne, som er lidt forbrændte.

Herefter tog vi på sejltur. Det var en rigtig dejlig tur i en temmelig stor båd, ligegodt 50 fod. Heldigvis gik vi for sejl, og der var tilstrækkelig vind til det var sjovt. Der var også 4 japanere med, som aldrig før havde sejlet. De blev temmelig forskrækkede, da vi på et tidspunkt sejlede bidevind, og båden krængede en smule. Louise og jeg nød det bare. Louise og Claus styrede også, og Claus hjalp med at sætte sejl. Jeg slappede af.

Tilbage på hotellet kunne vi konstatere at vaskeriet har ødelagt tre af Claus' Gant poloshirts.... Surt. Da de kun vil erstatte de tre bluser med 450 kr, er Claus absolut ikke tilfreds, hvilket han har fortalt dem. Nu må vi se, hvad de finder ud af. Det betyder jo, at vi snart er nødt til at få købt nogle bluser til Claus, da det har halveret hans beholdning. Temmelig irriterende.

Sydney III

I går skulle Louise lige lave lidt lektier, så det meste af formiddagen gik med det. Da hun var færdig, gik vi for en gangs skyld ned til havnen, drak kaffe og tog så på rundvisning i Sydney Opera House. Det er et fantastisk bygningsværk, meget fascinerende og utrolig flot. Også interessant at høre hele historien bag samt høre om de fremtidige planer. Det er besluttet at ændre den lille operascene til at følge Jørn Utzons oprindelige planer. Orkestergraven skal gøres større, da den nu kun kan rumme 75 musikere, og man ønsker, der skal være 150. Desuden vil de også gerne have scenen dobbelt så stor, som den er nu. Operaen er monumental og storslået udvendigt, mens Operaen i København er mere gennemført indvendigt. Men det er nu stadig muligt at se, at Henning Larsens tegnestue har været inspireret af operahuset i Sydney, da de tegnede Københavns opera. En rigtig god rundtur, som også fængede Louise.

Herefter fik vi meget sen frokost, før vi tog hjem til hotellet for at gøre os klar til aftenen. Vi havde nemlig købt billetter over internettet til aftenens forestilling i operahuset, Madama Butterfly. Det var rigtig godt, at vi havde købt billetter, for der var udsolgt til mange af de andre på rundvisningens ærgelse. Inden forestillingen spiste vi aftensmad på restauranten i operahuset. Meget fin restaurant, hvor vi bl. a. fik østers.....

Madama Butterfly var en meget flot forestilling med fantastiske sangere. Vi har simpelthen ingen dramatisk tenor i den klasse hjemme, som kan synge Pinkerton som ham, vi hørte. Sopranen var også vældig god. Vi sad helt fantastisk, på 6. række lidt ude i siden. Så det var en rigtig dejlig oplevelse. Operaen er meget sørgelig, og jeg var da ikke den eneste, som fik temmelig våde øjne.

På vejen hjem begyndte jeg at få kvalme, men heldigvis nåede jeg hjem, før det gik helt galt. En af mine østers har ikke været helt god, for jeg fik da lige en snert af en gedigen madforgiftning. Jeg var dog utrolig heldig, så jeg kastede kun op en gang, og i løbet af formiddagen var min mave i orden igen. Rigtig godt, for vi har tilbragt dagen idag i kø.

Sydney lufthavn er kaos, Kastrup er intet i forhold til det. Vi stod i kø over fem kvarter for at chekke in, kø ved udrejseregistrering, kø ved sikkerhedskontrol og kø ved gaten, suk. Heldigvis var der da ikke kø i flyveren. I Auckland var der ikke kø ved indrejsekontrollen, og det gik også nogenlunde med at få bagagen, som så bliver tjekket for fødevarer og andet forbudt, der var selvfølgelig også kø... Nå, vi kom ud, hvor vi blev hentet af den rejseagent, som har arrangeret turen her på New Zealand. Og nu sidder vi på et dejligt hotel med en vidunderlig udsigt over havnen.

Og nu tror jeg på, at vi får vores eventyr. Jeg har ikke rigtig turde tro alvorligt på det før nu, men nu er vi her, og eventyret kan begynde. Jeg plejer jo ellers ikke at være hverken overtroisk eller neurotisk, så det har været lidt underligt.

Nå, nu vil vi gå ud og få os noget aftensmad.