torsdag den 8. januar 2009

Auckland


Det har igen været det mest vidunderlige sommervejr med omkring 25 grader, skyfrit og en let brise. Vi gik i formiddags efter Louises lektier ud for at se Kelly Tarltons Antarctic Encounter and Underwater World. Men vi havde set lidt forkert på kortet, så der var temmelig meget længere derud, end vi havde antaget. Efter at have gået over en time kunne vi se, at vi havde svært ved at nå det inden vi skulle ud at sejle. Så vi gik videre til det nærmeste busstoppested og tog bussen tilbage. I busterminalen kunne vi se, at vi havde gået 2/3 af vejen derud....





Hmm, det krævede godt nok lidt frokost. Louise fik lov at vælge sushi, igen, i et lille shoppingcenter lige ved siden af hotellet. Det var et rigtig smart sted, hvor man kunne vælge en masse forskellige bokse med sushi, vi slet ikke kan få hjemme. Og det var spotbilligt, frokost til os tre for 120 kr! Med alt det sushi, vi kunne spise, uhmmm. Vi købte også en hat til mig, da kasketten ikke dækker for ørerne, som er lidt forbrændte.



Herefter tog vi på sejltur. Det var en rigtig dejlig tur i en temmelig stor båd, ligegodt 50 fod. Heldigvis gik vi for sejl, og der var tilstrækkelig vind til det var sjovt. Der var også 4 japanere med, som aldrig før havde sejlet. De blev temmelig forskrækkede, da vi på et tidspunkt sejlede bidevind, og båden krængede en smule. Louise og jeg nød det bare. Louise og Claus styrede også, og Claus hjalp med at sætte sejl. Jeg slappede af.




Tilbage på hotellet kunne vi konstatere at vaskeriet har ødelagt tre af Claus' Gant poloshirts.... Surt. Da de kun vil erstatte de tre bluser med 450 kr, er Claus absolut ikke tilfreds, hvilket han har fortalt dem. Nu må vi se, hvad de finder ud af. Det betyder jo, at vi snart er nødt til at få købt nogle bluser til Claus, da det har halveret hans beholdning. Temmelig irriterende.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hold da op hvor ser der dog dejligt ud. Jeg kan godt forstå, at I nyder det. I Danmark har det været en af de koldeste nætter - ned til minus ca. 13 grader, så jeres dejlige solskinsbilleder kan man godt blive lidt misundelig på. Men det gør jeg ikke - nyder bare at læse om jeres oplevelser. Fortsat god ferie til alle.

Merete sagde ...

Sikke en dejlig sejltur I har været på. Det vil jeg også elske, sådan en tur.
Glæder mig til at følge jeres tur
Merete

Madame sagde ...

Det er dejligt at følge jeres oplevelser, Lisbeth! Det er eventyrligt med jerees 25 grader, her er det isnende kold...

Søster II sagde ...

Surt sjow med de T-shirts, tru dem med hvad som helst uanset, du ikke kender til NZ - erstatningsret....ellers ser det helt fantastisk superlækkert ud her i kulden og det politiske meget mærkelige billede, hvor Naser Kadher er blevet gået fra sit eget parti, meget meget mærkeligt. Simon Emil !!! Har dannet sit eget 1 mands parti - et borgeligt parti. Jo jo sådan hygge vi os så godt her i andedammen. Det er derfor meget forfriskende at få indtryk fra den store verden med dejlige sejlture m.m.

Hold jer muntre