Leigh

Fredag d. 9.1. Så fik vi endelig vores bil, en Toyota Previa, som vi skal køre rundt i de næste 7½ uge. Så er vi omsider "on the road". Vi forlod Auckland og kørte mod nord. Det var ikke så langt, vi skulle køre idag, kun 90 km. Vejen var glimrende, og landskabet var flot, grønt med bakker. Lidt som en grønnere udgave af Skotland.

Vi spiste frokost på en vingård, meget flot udsigt, men vinen var ikke den bedste, vi har smagt, og maden var meget tapasagtig.
Det har overrasket os lidt, hvor meget tid det tager at læse lektier med Louise. Det skal naturligvis gøres, men det kan - i hvert fald her i begyndelsen - godt tage 2 timer dagligt at gennemføre, hvad der er aftalt. Vi havde planlagt ekstra fokus på engelsk, men det er det ikke blevet til endnu. Dansk og matematik har taget alle resurserne hidtil. Ovenfor ses et billede, hvor Louise er i gang med matematik på vingården. Hun tager det pænt, og forsøger ikke at udskyde noget, men har dog stadig sin retfærdighedssans mht. weekender og øvrige alm. fridage.

Vi fandt vores logi for næste nat, en gammel savværk, som er ombygget til café og cabins. Et rigtig pudsigt sted, som er berømt for sine musikaftener. Og ja, da det er fredag, er det musikaften. Men nu må vi se, hvor meget det vil larme.

Da vi havde chekket ind, kørte vi videre til Goat Island Marine reservat, hvor vi badede. Det er jo helt surrealistisk at bade d. 9. januar, men vandet var varmt og dejligt. Vi så store turkise fisk, men blev ikke bidt i tæerne af hummer eller andet mærkeligt. Der var temmelig meget strøm og tidevandet var på vej ind, så vi kørte tilbage til caféen igen. Der er ca. 3 m's forskel på flod og ebbe, så det er noget, der kan mærkes. Det gør så også, at der er temmelig langt ud til vandet ved ebbe. Aftensmaden blev indtaget på caféen, glimrende og god underholdning at se på alle de andre gæster. Savværket har også sit eget mikrobryggeri, og det var ganske fortrinligt øl, de brygger.