Russell-Ahipara

Idag forlod vi så Russell og Bays of Islands. Vejret var igen pragtfuld sommer med sol og varme. Vi kørte fra Russell omkring kl. 10 og tog en lille smutvej via Paihia til Kerikeri, hvor der dyrkes mange citrusfrugter, grøntsager og orkideér. Desuden ligger New Zealands ældste stenbygning der. Den er fra 1840 og blev bygget til at opbevare forretningens varelager og bevogte det mod tyveri fra Maorierne. Bygningen er idag museum samt butik med varelager som dengang. Der var håndlavede søm, patchworkstoffer, redskaber til landbrug mm. Vi købte lidt, før vi kørte videre.
Vi fortsatte til den smukkeste bugt på New Zealand, Matauri Bay. Der ligger Rainbow Warrior vraget, som mange dykker ned til. Desuden er der lavet et Memorial over Rainbow Warrior, som ligger oppe på en ret stejl bakke. Jeg opgav hurtigt at kravle derop, idet jeg ikke har velegnede sandaler til dette. Louise og Claus klatrede derop, og udsigten var pragtfuld og mindesværket da også sjovt, men det mest monumentale var afstandspælen halvvejs oppe, som sagde 3600 km til Mouroua, mens der var hele 16600 km til Paris. Man kan så tænke sit over, hvorfor franskmændene mente, at de kunne tillade sig at forurene så voldsomt hos andre mennesker, når det var så farligt, at det skulle være så langt væk fra Paris.
Vi spiste også frokost på stranden, og nemesis har ramt os. Vi skrev tidligere, at vi kun var blevet lysebrune pga. et meget stort forbrug af solcreme. I dag, hvor vi bare skulle køre, havde vi så ikke syltet os ind som de andre dage. Så en time på stranden var nok til at brænde os temmelig meget af. Heldigvis er Louise den mindst røde. Claus er blevet temmelig rød på næse, pande og underarme, og mine arme er temmelig røde og varme. Så i morgen bliver vi igen syltet ind i klistret faktor 30.
Efter frokosten kørte vi videre langs kysten. Der var mange smukke vue, som vi nød meget.
Eftermiddagskaffen indtog vi i Whangaroa, som er berømt for deep sea fishing, men ellers temmelig kedelig.
Til slut ankom vi til Ahipara, som ligger hvor Ninety Mile Beach starter. Vi bor på et bed and breakfast (uden breakfast) med den dejligste udsigt over bugten. Efter kufferterne var slæbt ind, gik vi ned til stranden og badede. Det er nu Det Tasmanske Hav, som var mærkbart koldere end Stillehavet.
Aftensmaden blev indtaget i Kaitaia, hvor vi fik glimrende Seafoodplatter, til afvekslingen.

Bay of Islands

Vejret har været dejligt idag, mest sol, men ind imellem nogle skyer. Vi har været på heldagstur rundt i Bays of Islands. Det har blæst en del, så båden gyngede i perioder temmelig meget. Nogle af passagererne blev søsyge, men der var heldigvis ingen, der kastede op, så vidt jeg så.

Turen var dejlig. Øerne er meget flotte, der er 144 af dem, og vandet var turkis/grønt. Det er virkelig et sejlerparadis, og der er alt fra små motorbåde til 100-120" (sejl)både med professionelle besætninger.

Vi så masser af delfiner, faktisk to flokke, som legede, svømmede og sprang omkring båden. Men da der var så store bølger, og den ene flok havde den mest nuttede unge, kunne vi ikke komme til at svømme med dem. Det gjorde nu ikke så meget, da man ikke må røre delfinerne, og ikke komme nærmere end 5 m på dem. Og så går det sjove jo ligesom af.
Til gengæld var der nogle af de modige (læs dumdristige), som fik en tur i et net, der var spændt ud på siden af båden. Det så ret sjovt ud, men de fik også nogle gevaldige knubs, så jeg fortrød ikke, at jeg blev på båden.

Louise og Claus skulle heller ikke nyde noget.

Turen gik helt ud til de yderste øer, hvor der er en lille ø med "Hole in the rock". Det var helt fantastisk at se, hvordan bølgerne blev presset ind igennem hullet. I roligt vejr kunne de sejle igennem, men i dag blev bølgerne omsat til en ordentlig gyngetur for os, som lå lige udenfor.

Vi så også lavaformationer (black stones) og andre interessante bugte med forskellige historier.
En del af de andre passagerer blev temmelig forbrændte, men vi sad i skyggen det meste af tiden, og var desuden klistret helt ind i faktor 30, så vi er på nuværende tidspunkt kun blevet svagt lysebrune, men er til gengæld sluppet for de slemme forbrændinger.

Da turen var slut, slappede vi af på terrassen foran vores "hjem", faktisk den 4. seng på 9 dage. Der er også en svimmingpool, så Louise fik lokket os begge i poolen, det var dejligt at blive kølet af, og det tog også lidt af det klistrede solcreme.

Herefter prøvede Louise at ro i kajak. Hotellet, hvor vi bor, er nærmest et motel med separate to-værelses lejligheder. De har kajakker liggende til fri brug. Der er også mountainbikes, så det er et sted, man sagtens kunne bruge en uge på. Det bliver nok ikke det eneste sted, hvor vi tænker sådan.


Vi er overraskede over kvaliteten af de restauranter, som vi har mere eller mindre tilfældig valgt på vores vej. Selvfølgelig gælder reglen stadig, at råvarer smager bedst, hvor de er producerede. Det er i hvert fald tilfældet for de store mængder lam, fisk og skaldyr, som vi har spist. Hvad ikke er så oplagt er, at der er tale om særdeles kvalificeret tilberedning, udsøgt sammensætning af råvarerne, og stor brede i udbuddet. At de forskellige "tjenere" på restauranterne så ikke liiige har helt styr på alle serveringsmæssige enkeltheder, er så til at leve
med. I dag på en tysk ejet restaurant fattede den formodentlig spanske servitrice ikke at den New Zealandske Pinot Noir kunne bruge mere luft og ikke skulle skrues til med det samme. Åbenheden og stor imødekommenhed løste dog alle udfordringerne.

Endnu en dejlig minderig dag.

Leigh-Russell

Vi sov faktisk glimrende trods musik og larm til langt ud på natten. Det var et dejligt stort værelse, så vi havde god plads. Der var temmelig varmt, men stadig behageligt pga lidt vind. Jeg fik vasket lidt tøj, og det meste nåede at tørre i løbet af natten. I morges kunne vi først købe morgenmad kl. 10, da caféen er vant til at folk sover længe efter musikken. Det var ellers et glimrende spisested, både aftensmaden og morgenmaden var utrolig lækker. Vi kørte videre nordpå mod Russel.

Frokosten blev indtaget i Whangarai, som også ligger ud til vandet. En hyggelig by med en samling caféer og restauranter ved havnen, der lignede en mellemting mellem Disneyland Paris og et factory outlet. Igen fantastisk mad.

Efter frokosten fortsatte vi videre mod Russell med en afstikker til Kawakawa, der er berømt pga. et offentligt toilet! Den østriske arkitekt Hundertwasser slog sig ned her og tilbragte sine sidste leveår her. Han har designet et offentligt toilet, som er meget besøgt og bestemt det mest fotograferede toilet. Det var også flot.

Efter toiletbesøget endte vi ved en lille bilfærge, som fraktede os over til Russell, der er berømt pga Bays of Island, som er et område med 144 øer. Her skal vi tilbringe to nætter. Inden vi forlod Whangarai, fandt vi et supermarked, så vi ikke behøver at spise morgenmad på en café, og vi kan tage frokost med på vores sejltur i morgen.Sommeren er også blevet mere lig den danske i og med det har været overskyet både i går og i dag. I dag har det også regnet. Men temperaturen er stadig ganske behagelig, så vi klager ikke. Her er meget grønt og frodigt, så selvfølgelig falder der en del regn.Til aften har vi spist aftensmad på en lille restaurant her i Russel. Kokken er tysk, så Claus fik snakket lidt med ham på hans modersmål. Vi spiste igen fisk/kammuslinger og rejer, rigtig godt. Man spiser fantastisk hernede, deres seafood er formidabelt. Alle de New Zealændere, vi har mødt, har været utrolig flinke, åbne og interesserede i at snakke. Det er meget positivt.