Russell-Ahipara

Idag forlod vi så Russell og Bays of Islands. Vejret var igen pragtfuld sommer med sol og varme. Vi kørte fra Russell omkring kl. 10 og tog en lille smutvej via Paihia til Kerikeri, hvor der dyrkes mange citrusfrugter, grøntsager og orkideér. Desuden ligger New Zealands ældste stenbygning der. Den er fra 1840 og blev bygget til at opbevare forretningens varelager og bevogte det mod tyveri fra Maorierne. Bygningen er idag museum samt butik med varelager som dengang. Der var håndlavede søm, patchworkstoffer, redskaber til landbrug mm. Vi købte lidt, før vi kørte videre.
Vi fortsatte til den smukkeste bugt på New Zealand, Matauri Bay. Der ligger Rainbow Warrior vraget, som mange dykker ned til. Desuden er der lavet et Memorial over Rainbow Warrior, som ligger oppe på en ret stejl bakke. Jeg opgav hurtigt at kravle derop, idet jeg ikke har velegnede sandaler til dette. Louise og Claus klatrede derop, og udsigten var pragtfuld og mindesværket da også sjovt, men det mest monumentale var afstandspælen halvvejs oppe, som sagde 3600 km til Mouroua, mens der var hele 16600 km til Paris. Man kan så tænke sit over, hvorfor franskmændene mente, at de kunne tillade sig at forurene så voldsomt hos andre mennesker, når det var så farligt, at det skulle være så langt væk fra Paris.
Vi spiste også frokost på stranden, og nemesis har ramt os. Vi skrev tidligere, at vi kun var blevet lysebrune pga. et meget stort forbrug af solcreme. I dag, hvor vi bare skulle køre, havde vi så ikke syltet os ind som de andre dage. Så en time på stranden var nok til at brænde os temmelig meget af. Heldigvis er Louise den mindst røde. Claus er blevet temmelig rød på næse, pande og underarme, og mine arme er temmelig røde og varme. Så i morgen bliver vi igen syltet ind i klistret faktor 30.
Efter frokosten kørte vi videre langs kysten. Der var mange smukke vue, som vi nød meget.
Eftermiddagskaffen indtog vi i Whangaroa, som er berømt for deep sea fishing, men ellers temmelig kedelig.
Til slut ankom vi til Ahipara, som ligger hvor Ninety Mile Beach starter. Vi bor på et bed and breakfast (uden breakfast) med den dejligste udsigt over bugten. Efter kufferterne var slæbt ind, gik vi ned til stranden og badede. Det er nu Det Tasmanske Hav, som var mærkbart koldere end Stillehavet.
Aftensmaden blev indtaget i Kaitaia, hvor vi fik glimrende Seafoodplatter, til afvekslingen.