lørdag den 10. januar 2009

Leigh-Russell



Vi sov faktisk glimrende trods musik og larm til langt ud på natten. Det var et dejligt stort værelse, så vi havde god plads. Der var temmelig varmt, men stadig behageligt pga lidt vind. Jeg fik vasket lidt tøj, og det meste nåede at tørre i løbet af natten. I morges kunne vi først købe morgenmad kl. 10, da caféen er vant til at folk sover længe efter musikken. Det var ellers et glimrende spisested, både aftensmaden og morgenmaden var utrolig lækker. Vi kørte videre nordpå mod Russel.

Frokosten blev indtaget i Whangarai, som også ligger ud til vandet. En hyggelig by med en samling caféer og restauranter ved havnen, der lignede en mellemting mellem Disneyland Paris og et factory outlet. Igen fantastisk mad.



Efter frokosten fortsatte vi videre mod Russell med en afstikker til Kawakawa, der er berømt pga. et offentligt toilet! Den østriske arkitekt Hundertwasser slog sig ned her og tilbragte sine sidste leveår her. Han har designet et offentligt toilet, som er meget besøgt og bestemt det mest fotograferede toilet. Det var også flot.




Efter toiletbesøget endte vi ved en lille bilfærge, som fraktede os over til Russell, der er berømt pga Bays of Island, som er et område med 144 øer. Her skal vi tilbringe to nætter. Inden vi forlod Whangarai, fandt vi et supermarked, så vi ikke behøver at spise morgenmad på en café, og vi kan tage frokost med på vores sejltur i morgen.Sommeren er også blevet mere lig den danske i og med det har været overskyet både i går og i dag. I dag har det også regnet. Men temperaturen er stadig ganske behagelig, så vi klager ikke. Her er meget grønt og frodigt, så selvfølgelig falder der en del regn.Til aften har vi spist aftensmad på en lille restaurant her i Russel. Kokken er tysk, så Claus fik snakket lidt med ham på hans modersmål. Vi spiste igen fisk/kammuslinger og rejer, rigtig godt. Man spiser fantastisk hernede, deres seafood er formidabelt. Alle de New Zealændere, vi har mødt, har været utrolig flinke, åbne og interesserede i at snakke. Det er meget positivt.

3 kommentarer:

Laila: sagde ...

fantastisk toilet! Mon ogsä at det har inspireret til et af Opal's strömpergarner?

Fortsat god tur, godt at høre at i nyder det.

Søren Bogø sagde ...

- er det mon en Bavaria forty-et-eller-andet på billedet fra havnen i Whangarai? - hvis den har "tysker-skødning" er det nok sikkert.
og kan vi mon bestille et billede af fyrtårnet på Cape Reinga?
Vi nyder at følge med - MM i tilpasset format (Times New Roman font 18)

Tigerdyretclaus sagde ...

Jeg tror også, det er toilettet eller andre af Hundertwassers design, der har inspireret Opal. Jeg har strikket indtil flere af dem.
Og ja, Søren, vi skal nok huske at tage et billede af fyrtårnet på Cape Reinga. Der kommer vi på tirsdag.
Lisbeth