Bergen

For efterhånden to uger siden kom jeg hjem fra kongres i Bergen. Det var mit første besøg i Bergen, og jeg havde sammen med min kollega glædet mig til at vandre deroppe.... Jeg glemte ikke helt advarslerne om, at det regner meget i Bergen.Det kan jeg så hermed bekræfte!

Vi ankom tirsdag i silende regnvejr, faktisk så silende, at det ikke var sjovt.

Så vi fandt vores hotel, fandt regntøjet frem, for først at lægge det væk på vej til lufthavnen igen. Derefter gik vi rundt i byen, spiste lidt frokost og besvimede i flere omgange over det norske prisniveau. Eftermiddagen blev tilbragt på langs på hotelværelset.

Onsdag startede kongressen, og heldigvis foregik den indendørs.

Men om eftermiddagen var det faktisk klaret op, og miraklernes tid er da ikke helt forbi endnu, for solen skinnede dejligt.

Om aftenen tog vi tovbanen op på Fløyen

og nød den helt igennem storslåede udsigt.

Vi nød også, at solen stadig skinnede kl. 22.30.

Torsdag skulle vi efter planen have deltaget i fjeldvandring. En lille tur på 15 km, men den var overbooket, så vi kom ikke med. Lidt ærgeligt, da vi havde forberedt os til turen, og havde glædet os. Det må så blive en anden gang.

Fredag sluttede kongressen ret sent, og der var så festmiddag på folkekøkkenet på Fløyen. Denne gang i ærtesuppe! For det regnede selvfølgelig igen.

Lørdag drog vi hjem til Danmark, hvor det også selvfølgelig REGNEDE!!!!

Kongressen var ikke fagligt så god som den i Wien, men det var rart at se de tidligere kolleger og vi fik da også nogle inputs med hjem.

7.B på Sommerudflugt

Det var 7. gang at vi havde broderparten af Louises klasse og deres forældre og en del søskende på sommerudflugt. Egentlig havde vi også en sommerudflugt i 0'te klasse, men det var ikke med overnatning. Siden er turen gået til et sted, hvor alle kan overnatte, som de nu vil, og samtidig har vi fået lidt kultur ind på den sjovere måde. Det er godt for sammenholdet i klassen, de er generelt søde ved hinanden, og det er godt for sammenholdet ml. forældrene. Problemer løses nu engang lettere, når man kender forældrene.

Denne gang gik turen til Middelaldercenteret ved Nykøbing Falster med efterfølgende overnatning på Falster City Camping. Danmark har heldigvis mange veludstyrede campingpladser, hvor der også er hytter og faciliteter til at samle en større gruppe mennesker. Klassen er lige nu på 24 børn, og de 18 var med på turen. Det fleste med en eller flere forældre, og nogle som ekstra barn, hvor forældrene ikke var med. Det er jo lidt tankevækkende, at nu var der kun ét barn i entreen på centeret, resten var "voksne", og betegnelse barn er vist ikke helt korrekt længere. Og dog: De er vist lidt nørdede, og leger stadig glad og gerne. Forældrene kunne så samles i et større telt på pladsen, hvor alle kunne sidde - meget heldigt, da vejret var yderst vekslende. Maden blev tilberedt på nogle åbne grills, og alle hyggede sig til sent. Søndag sluttede turen med at nogle gik i "Falster svømmecenter", og alle var godt trætte, da turen gik hjem efter frokost.

Nu er planerne for turen i 8.B så ved at tage form...

Mormor på en tur i akutberedskabets vridemaskine

Mormor er en meget ældre dame, faktisk fylder hun 90 år i slutningen af måneden. Hun klarer sig normalt godt trods sin dårlige hørelse og ringe mobilitet. Hun er ikke videre dement, men svækket, som man jo er så højt oppe i alderen. Der skal forståeligt nok ikke meget til at forvirre den ældre dame. Natten til fredag vågnede hun og blødte, og da det ikke lod sig stoppe brugte hun fornuftigt nok sit nødkald, og blev hurtigt indlagt på det lokale sygehus. Vi blev kontaktet om morgenen, og hendes døtre aftalte, at vi skulle tage ind for at se tingene lidt an.

Lisbeth og jeg har været mange horrible oplevelser igennem med sundhedsvæsenet, men det hører dog til sjældenhederne, at jeg undervejs bryder ud i grineflip.

Vi henvendte os i skadestuen på dette lokalsygehus af anseelig størrelse, og blev også hurtigt ledt hen til en 6-sengsstue på den akutte modtageafd. Her lå ganske rigtigt Mormor på en båre med kun en netundertrøje og underbukser på. Grundigt forvirret var hun også, og spurgte gentagende gange til, hvorfor Lisbeth dog var der. Jeg trak mig tilbage til en stol bag et forhæng da alm. pli og viden om hendes blufærdighed bød mig det. Hun havde hverken fået vådt eller tørt siden ankomsten om natten, og trods dette skulle hun nu på toilettet. Båren var ikke sådan at forcere eller få lagt siden ned på, så Lisbeth ledte efter et kald. Det fandt hun da, det hang ned af væggen, hvor ingen sengeliggende kunne nå det, og det nyttede da heller ikke noget at trække i det - ingen reagerede. Lisbeth gik på jagt efter en hjemmelsperson, som dog straks klappede Lisbeth moderligt på ryggen og sagde: "Din Mor kan godt selv gå på toilettet!" Ja, tak, hvis hun kan komme ud af sengen! Personen, og jeg kender heldigvis hverken navn eller rang, kom dog ind på stuen, da de nu havde fået besked på at Mormor skulle flyttes til en gynækologisk afd. Hun opdagede nu, at Lisbeth talte til mig, som sad bag forhænget. Hvortil hun sagde: "Kender I hinanden?", og umiddelbart derefter: "Hvorfor sidder Du der og leger syg?"

Nu var det så, at jeg først blev temmelig vred, og meddelte hende, at jeg faktisk viste en smule pli, men undlod at sige, at det var mere, end de havde gjort. Det gik fuldstændig hen over hovedet på vedkommende.

En meget fornuftig portør - eller servicemedarbejder er det vel nu om dage - dukkede op. Mormor blev lagt i en rigtig seng med dyne! - og afsted gik det ned igennem landskabet af andre skibbrudne og deres pårørende. Imens råbte den ældre dame at hun var skrub sulten til alle på vejen.

Tingene ændrede sig markant, da vi ankom til Gynækologisk afd. Stor imødekommenhed og venlig modtagelse. Problemet var bare, at jeg - og Louise for den sags skyld - nu nærmest spruttede af grin. Da en voksen mand så kom ind i afd. medbringende en lyserød tøjelefant, blev det for meget for os begge!

Mormor? Nå ja, hun blev behandlet og sendt hjem, og venter nu på svar for, hvad det alt sammen drejede sig om.