New Lanark Mill

Claus og jeg er taget til Skotland på ferie. Vi har også købt billetter til Louise, hvis hun var kommet senere til USA, men hun tog jo afsted torsdag meget meget tidligt om morgenen, så vi er taget på ferie alene... Tattoe'en, som Claus har beskrevet, var en dejlig oplevelse, jeg meget gerne gentager igen og igen.

Fredag kørte vi til New Lanark Mill, som ligger ca. 1 times kørsel fra Edinburgh. Det er et meget interessant sted, hvilket vi ikke helt var klar over på forhånd. Vi tog derhen, fordi der ligger et uldspinderi, jeg gerne ville studere nærmere. Men faktisk er det en hel lille landsby, der blev grundlagt i 1785 i forbindelse med etablering af et bomuldsspinderi.

Bomuldsspinderiet blev drevet af floden Clyde, og beboelseshusene blev bygget af lokal sandsten. Der boede omkring 2.500 i 1820, og var det største bomuldsspinderi i England på det tidspunkt. New Lanark blev berømt som modelsamfund da grundlæggeren David Dales svigersøn Robert Owen overtog ledelsen i 1800. Owen forbedrede og ændrede livskvaliteten for arbejderne. Han oprettede skoler for børnene, og tillod ikke de små børn på fabrikken, hvilket ellers var almindeligt på den tid. Han oprettede faktisk den første børnehaveklasse i verden, og grundlagde andelstanken, idet der var en landsbybutik, der solgte dagligvarer billigt. Han reducerede arbejdernes arbejdstid, indførte gratis sundhedspleje, og oprettede både sygekasse og en sparekasse.

Bomuldsspinderiet fortsatte til 1968, hvor de lukkede. Bygningerne forfaldt, og der blev dannet en trust, som har købt området og istandsat alle maskinerne. Landsbyen fungerer som frilandsmuseet, hvor man kan se spinderiet i drift, i dag er det så uld, de spinder. Og samtidig kan man se, hvordan fabrikken fungerede i 1800-tallet. Det var faktisk vældig interessant. Jeg købte lidt garn, kun knap 3 kilo, så nu har jeg til nogle dejlig varme trøjer af god britisk uld.

Robert Owen fik også skabt stier omkring floden, og plantet en masse forskellige planter, for han mente, at der skulle motion og frisk luft til et sundt liv. Dette er nu bevaret via Scottish Wildlife Trust, og man kan gå tur langs floden op til forskellige vandfald.

Vi gik tur op til det første vandfald, som er det mest spektakulære, meget dejlig tur, og smukt var det skam.

Der er lavet hotel og vandrehjem i nogle af de gamle bygninger, så det er muligt at bo i området, hvis man har lyst til at udforske naturen lidt mere.

Det var en sjov tur, og det er helt klart et sted, der er værd at besøge, hvis man er i nærheden af Glasgow eller Edinburg.

Tattoo 2013 - nu, hvor vi var der alligevel!

Når man nu kommer igennem Edinburgh i begyndelsen af august, så er man da et skarn, hvis man ikke køber sig nogle billetter til Tattoo. Vi var godt nok på vej til Runrigs 40 års jubilæumskoncert i Muir of Ord, men mere om det senere.

Det er virkelig stort i mere end en forstand. Hele pladsen foran den gamle borg bliver hvert år på 40 dage omdannet til en arena for 8.500 tilskuere. Fra midt i juli til slut august holdes der først en række koncerter, og derefter 3 ugers The Royal Edinburgh Military Tattoo.  Det er blevet afholdt siden 1950, og jeg kan stadig huske transmissionerne på DR i slørede sort/hvide billeder fra jeg var lille dreng en gang i tresserne. I år var fokus 50 år for våbenstilstanden ml. Nord- og Sydkorea. Man må ikke glemme, at det stadig er en militær begivenhed, og at de fleste deltagende orkestre har militære rødder. Man forsømmer ikke nogen lejlighed for at mindes og ære tabte soldater og kammerater.

Ordet "Tattoo" stammer fra det, som vi på dansk kalder "Tappenstreg", altså den deling soldater, som gik igennem byen om aftenen og beordrede kroerne til at stoppe for udskænkningen, så soldaterne kunne kommer hjem i seng. Det danske ord er i hvert fald formet fra tysk "Zapfenstreich", at slå tappen i tønden.

Helt centralt i Tattoo'et står "Pipes and Drums", som både er lokale sækkepiper og trommer og inviterede orkestre. I år var det et orkester fra Qatar og The Black Watch, 3rd Battalion, Royal Regiment of Scotland. Mest underholdende i år var dog det New Zealandske forsvars orkester, som ud over en fantastisk musikalitet var vildt sjove. Det havde bl.a. kampsangen fra deres nationale rugby team, The All Blacks, med.

Kan I ikke nå det selv, er det sikkert værd at købe året DVD...!

Genstart af bloggen

Louise er taget til USA i torsdags. Hun skal være udvekslingsstudent og gå på High School i et år. Hun tager afsted med AFS, og er blevet placeret i Webster, Wisconsin hos en fantastisk familie. Vi savner hende rigtig meget, men ved, det er et fantastisk tilbud, hvor hun får lært en masse, og et år går jo heldigvis hurtigt. Vi kan snakke med hende via Skype, og følge med i hendes hverdag via hendes blog: troldungen.uldvejen.dk Nu må vi så se, hvor meget tid og energi, hun har til at skrive blogindlæg. Jeg har så lovet, at få gang i min blog igen, for derved kan hun følge med i hverdagen på vores side af dammen..... 

Bloggen har ligget stille de sidste to år, da jeg har brugt alt min tid på en Master på RUC. Jeg har selvfølgelig haft fuldtidsjob og ved siden af så læst. Det har været hårdt, men også godt. Det er svært at lære noget helt anderledes, end ens hverdag, men det er sundt at bevæge sig ud af sin Comfortzone. Og masteren har givet en del kontakter samt et mere indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen og de daglige udfordringer, vi står med på hospitalet. Sygeplejeuddannelsen er ændret så radikalt i løbet af de sidste 12 år, at det nærmest er en anden uddannelse. Og når så samarbejdspartnerne forventer det sædvanlige, kan der hurtigt opstå samarbejdsproblemer, der egentlig slet ikke er personlige, men bunder i forkerte forventninger fra begge sider. Det kunne være spændende at arbejde videre med det.

Håndarbejdsmæssigt har jeg selvfølgelig ikke nået det, jeg gerne ville, men jeg har da fået strikket rigtig meget. Dog kun i hånden, da strikkemaskinen kræver en del tid og tålmodighed, og det har jeg bestemt ikke haft. Men det håber jeg på at få igen, og nu bliver maskinen sat op, så er det forhåbentlig nemmere at få lavet noget på den. Jeg har heller ikke fået syet så meget, men det bliver der også mere tid til igen. Sidste år syede Louise og jeg dog hendes konfirmationskjole, det tog lang tid, men min søster og Louise var startet med at sy mønsteret op i noget bomuldsstof, så det hjalp en del. Kjolen blev meget smuk, og Louise var lykkelig for den.

Mine strikkeprojekter har jeg lagt på Ravelry, hvor andre medlemmer kan se dem. Hvis man er strikkeinteresseret, er Ravelry et paradis, men også en tidssluger..... Jeg kan dog varmt anbefale andre at melde sig ind. Det er gratis, så man skal bare registrere sig på www.ravelry.com, der er masser af grupper, hvor man kan chatte med andre, masser af gratis opskrifter og inspiration og meget mere.

Claus har installeret en app på min Ipad, så nu kan jeg også blogge fra den, smart. Det hjælper jo også på skrivetrangen. Jeg bruger faktisk ikke min computer særlig meget mere, mere Ipad'en og telefonen. Dog blev computeren brugt flittigt til opgaverne på RUC, det var dog alligevel nemmere. Min gruppe arbejdede meget via google docs, og det fungerer ikke så godt på ipad.

Nå, dette må være nok for nu.