Fredag kørte vi til New Lanark Mill, som ligger ca. 1 times kørsel fra Edinburgh. Det er et meget interessant sted, hvilket vi ikke helt var klar over på forhånd. Vi tog derhen, fordi der ligger et uldspinderi, jeg gerne ville studere nærmere. Men faktisk er det en hel lille landsby, der blev grundlagt i 1785 i forbindelse med etablering af et bomuldsspinderi.
Bomuldsspinderiet blev drevet af floden Clyde, og beboelseshusene blev bygget af lokal sandsten. Der boede omkring 2.500 i 1820, og var det største bomuldsspinderi i England på det tidspunkt. New Lanark blev berømt som modelsamfund da grundlæggeren David Dales svigersøn Robert Owen overtog ledelsen i 1800. Owen forbedrede og ændrede livskvaliteten for arbejderne. Han oprettede skoler for børnene, og tillod ikke de små børn på fabrikken, hvilket ellers var almindeligt på den tid. Han oprettede faktisk den første børnehaveklasse i verden, og grundlagde andelstanken, idet der var en landsbybutik, der solgte dagligvarer billigt. Han reducerede arbejdernes arbejdstid, indførte gratis sundhedspleje, og oprettede både sygekasse og en sparekasse.
Bomuldsspinderiet blev drevet af floden Clyde, og beboelseshusene blev bygget af lokal sandsten. Der boede omkring 2.500 i 1820, og var det største bomuldsspinderi i England på det tidspunkt. New Lanark blev berømt som modelsamfund da grundlæggeren David Dales svigersøn Robert Owen overtog ledelsen i 1800. Owen forbedrede og ændrede livskvaliteten for arbejderne. Han oprettede skoler for børnene, og tillod ikke de små børn på fabrikken, hvilket ellers var almindeligt på den tid. Han oprettede faktisk den første børnehaveklasse i verden, og grundlagde andelstanken, idet der var en landsbybutik, der solgte dagligvarer billigt. Han reducerede arbejdernes arbejdstid, indførte gratis sundhedspleje, og oprettede både sygekasse og en sparekasse.
Bomuldsspinderiet fortsatte til 1968, hvor de lukkede. Bygningerne forfaldt, og der blev dannet en trust, som har købt området og istandsat alle maskinerne. Landsbyen fungerer som frilandsmuseet, hvor man kan se spinderiet i drift, i dag er det så uld, de spinder. Og samtidig kan man se, hvordan fabrikken fungerede i 1800-tallet. Det var faktisk vældig interessant. Jeg købte lidt garn, kun knap 3 kilo, så nu har jeg til nogle dejlig varme trøjer af god britisk uld.
Robert Owen fik også skabt stier omkring floden, og plantet en masse forskellige planter, for han mente, at der skulle motion og frisk luft til et sundt liv. Dette er nu bevaret via Scottish Wildlife Trust, og man kan gå tur langs floden op til forskellige vandfald.
Vi gik tur op til det første vandfald, som er det mest spektakulære, meget dejlig tur, og smukt var det skam.
Der er lavet hotel og vandrehjem i nogle af de gamle bygninger, så det er muligt at bo i området, hvis man har lyst til at udforske naturen lidt mere.
Det var en sjov tur, og det er helt klart et sted, der er værd at besøge, hvis man er i nærheden af Glasgow eller Edinburg.
2 kommentarer:
Hvor ser det skønt ud! Det lyder som en dejlig, oplevelsesrig dag. Og jeg er næsten ikke misundelig på de 3 kg uld....
Dejligt igen at kunne læse om dine oplevelser. Sidst vi sås i Skotland besøgte jeg også New Lanark Mill. Jeg købte desvære kun 1 kg garn. Det blev til to lækre trøjer.
Send en kommentar