Lørdag morgen gik jeg min sædvanlige morgentur/motion i parken omkring Hørsholm Kirke, hvorefter himlens sluser åbnede sig: Jeg blev våd, faktisk som en druknet mus.
Lørdag var der også arbejdsdag i grundejerforeningen, men jeg fik lov til at desertere, selvom Casper har hjemmeweekend. Louise tilbød at se efter ham, se film sammen og hygge, så Claus klippede hæk, og jeg, ja jeg fik fri til fri leg.
Efter strikkecaféen var det tid til fødselsdagsmiddag hos min ene søster. En hyggelig og god aften.
Søndag var jeg på loppemarked sammen med naboen og en af vennerne.
Nu har vi ryddet og og gjort klar til næste uge, som lige starter med en tur på Rigshospitalet. Casper har spist et eller andet, f.eks en tyggekaramel, uden at tygge det godt nok, så det sidder fast i hans spiserør. Men det har han prøvet før, så han skal lige en tur i bedøvelse, hvorefter man kan fjerne proppen. Det er prøvet utallige gange før, så det går forhåbentlig lige som alle de andre gange, fuldstændig glat.