I går var vi inviteret til en rigtig dejlig fest. Claus' kollega fejrede sin 50 års fødselsdag, og så var der lige en anledning til bryllup mellem ham og hans kæreste gennem 10 år. De havde inviteret 150 mennesker, incl børn til festen, som blev holdt på Klampenborg Galopbane.
Hverken Claus eller jeg har været til galopløb før, så vi var spændte. Jeg fandt min fine stråhat (ikke brugt siden indkøbet for ca. 16 år siden) frem fra skabet. Det var jo en glimrende lejlighed til at lufte den. Heldigvis var der mulighed for at costumize hatte i arrangementet, så Louise havde megen sjov ud af at lave sig en smuk hat.
Galopløbet var sjovt, men da vi ikke har nogen som helst forstand på heste eller væddeløb, tabte vi alle de penge, vi spillede for. Heldigvis ikke en større formue.Efter galopløbene var der middag restauranten i Paddocktribunen. Der blev serveret en forretsbuffet, en hovedretsbuffet og en dessertbuffet, og så var alle mere end mætte. Maden var utrolig lækker og smagfuld. Vi sad ved 10 mands borde med bordplan. Jeg kendte ikke mange af gæsterne, så jeg sad ved et bord med 9 fremmede, men jeg havde en utrolig hyggelig aften. Ved midnat, da dansen startede, tog vi hjem, godt trætte. Dvs. Louise var helt klar til at fortsætte festen! Hun havde siddet ved et af de tre følborde, og havde også hygget sig. Men forældrene er gamle og trætte, så vi drog hjem.
Til formiddag fik jeg lokket hende med på gåtur i parken, rigtig hyggeligt. Godt at kombinere motion med samvær, og man snakker så godt på gåture! Resten af dagen er gået med afslapning, oprydning og klargøring til næste uge.
søndag den 22. august 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar