mandag den 18. maj 2009

Afslapning

Så har jeg lidt fri ovenpå sidste uge, som gik hurtigt. Men der var da tid til lidt strik ind imellem, så Louises bolero blev færdig. Jeg var bange for, at den ville blive for stor, men den passer faktisk helt fint. Jeg har brugt alt garnet, så der var ikke engang til to trenser til knapper. Hvis den skal lukkes, må det blive med en broche.
Faktaboks:
Garn: Fiori fra http://www.garn.dk/ lækkert blødt mohair i en dejlig tøsefarve.
Pinde: Knit-pro nr. 5, gode pinde, der glider let igennem garnet.
Mønster: Drops nr 105-14
Hot or not: Jeg tror, den bliver hot over en kjole eller top.

Derudover har jeg syet to bluser til mig selv. Stofferne er købt i Paris, den stribede er silke, den gule er batik. Mønsteret er Vogue. Det er basisbluser, som jeg mangler en del af, så jeg må lave nogle flere.
Nu er jeg så begyndt at strikke et sjal i garn fra Poshyarn, det er godt nok lækre sager, silke/cashmere, uhm. Håndfarvet med et fantastisk spil i. Mønsteret er fra Liselotte, Noget der ligner, nemt indtil videre.
Jeg har også gransket internettet og mine bøger for at finde inspiration til en bluse i Rustikgarn fra Karen Noe. Jeg købte garnet sidste år, og ville strikke sommerfugleblusen. Men da jeg var færdig med forstykket, syntes jeg, mønsteret trak blusen skæv, så jeg trævlede den op igen, og har siden grublet over, hvad jeg så skulle bruge garnet til. Nu har jeg besluttet mig for en raglanbluse med en bred snoning foran, efter inspiration fra Webstrikkerne/en bog: Custom Knits og diverse blogs. Jeg har siddet og regnet på opskriften og er nu meget spændt på, om det bliver godt. Jeg må nok starte den for at se, om den bliver god.

3 kommentarer:

Madame sagde ...

Kære Lisbeth, jeg vil lige fortælle dig, at Jens Drejer og jeg har aftalt at holde blogtræf 27/6 på La belle Vie i Hillerød - kig evt. ind hos én af os :-)

Marianne sagde ...

Kedelig er du altså ikke..... Gad vide hvad du laver når du holder fri og slapper af? Skøn bolero i en meget flot farve....

Lisbeth sagde ...

Når jeg slapper af, sidder jeg på terrassen, hører Sommer på computeren og strikker, uhm.