Åh, sådan en friuge går rigtig hurtigt. Men det er jo også kun en halv uge, for hele familien har fri i dag og i morgen. Så vi får til gengæld en pragtfuld lang weekend, der allerede er godt fyldt op. Men mere om det senere.
Jeg har været til syning både mandag og onsdag formiddag. Tirsdagen blev brugt til andre aftaler.
Jeg har været til syning både mandag og onsdag formiddag. Tirsdagen blev brugt til andre aftaler.
For øjeblikket er jeg igang med en kjole til Louise, der skal foer i, så det tager lidt tid, men den bliver forhåbentlig fin. Jeg går til syning i "syselskabet", som har lokaler i Ordrup. Underviseren er en meget dygtig designer, som heldigvis også kan håndværket, så der er rigeligt at lære. Hun har lige fået den sødeste lille hund, som også er i lokalerne. Hunden "Tilde" er en allergivenlig hund. Den er meget lille, og meget legesyg. Det har medført, at Louise igen har fået lyst til at gå til syning, men det bliver først efter sommerferien.
I dag har Louise og jeg knyttet armbånd, det mest besværlige er at trække perler på knyttesnoren. Men det er hyggeligt og resultatet bliver pænt. Claus har erklæret krig mod mælkebøtterne i græsplænen, men da ryggen driller lidt, bliver det også til lidt computertid. Jeg vil vinde noget Cascadegarn op og fortsætte med mine to strikkeprojekter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar