Vi efterlod dog Louise, min nevø og kransekagen hos dem, så de kom behørigt ind i det nye år. Claus og jeg kom stille og roligt ind i det nye år uden kransekage. Den var dog ikke savnet, for det var noget af et misfoster i år.
Jeg havde brugt Mette Blomsterbergs opskrift, og den er ikke så god som min sædvanlige, så næste år går jeg tilbage til den gamle. Vennerne var dog begejstrede for smagen, og det er jo det vigtigste.
1. januar fik vi demonteret juletræet og alt julepynten, herligt.
Det var også rart med en 1. januar uden bulder i hovedet. Louise var dog ikke mange sure sild værd, for hun faldt på vejen hjem og forstuvede sin ankel.
Oveni al dårligdommen var jeg mere og mere ramt af den forkølelsesvirus, min niece havde medbragt fra England. Hoste, feber og nu snot i store mængder. Claus har stadig problemer med ryggen/benet, omend det måske bliver en anelse bedre dag for dag. Men vi føler os som de forenede krykhusarer.
Måtte 2011 dog ikke snart bringe bedre helbred for os alle?
Så i dag, hvor hverdagen skulle begynde, og den var så velkommen, er vi alle stadig hjemme pga snot mm. Jeg savner min hverdag!
1 kommentar:
Hvor er det dejligt at I trods dårligdom kom godt ind i 2011.
Godt nytår
Send en kommentar