søndag den 10. november 2013

Hygge, musik og fester, jubii

Der er en del i vores omgangskreds, der træder ind i de voksnes rækker. Og vi er så heldige, at vi er inviteret til et par fester. Den første i efteråret løb af staben i går. Cocktailparty og dans med levende musik, skønt. Så jeg måtte lige sy en ny cocktailkjole.
Stoffet er købt hos Bacci i Firenze, thaisilke vævet med rød og blå tråd, så den changerer mellem rød og lilla, superflot.
En herlig aften med G&T, Cosmopolian og Tokyo Icetea, så var jeg også godt kørende....
Heldigvis var Claus chauffør hjem. 
I dag skulle Claus på havnen for at se, om der manglede lidt dækrengøring mm, så han var klædt godt på! Naboen grinede højt og det kan jeg godt forstå!.
Nu hører vi "Last night at the Proms" med Casper, det er ren hygge med te, kage og striktøj.
Hurra for teknologien, så man kan optage de gode udsendelser og høre dem på mere passende tidspunkter.
God opladning til en travl uge med masser af aftenmøder.

2 kommentarer:

Søster II sagde ...

Flot flot kjole og det lækre sjal passer jo perfekt :-)

christunte sagde ...

Fantastisk kjole! Det er ekstra sejt at den matcher brillerne....