Det var dog også temmelig vemodigt, for vi mødte Mathias' bedste drengeven dernede. Han var blevet student, og luftede selvfølgelig huen. Vi har ikke set ham siden begravelsen for snart 13 år siden, så det var kun via faderen, vi genkendte ham. Det var godt at møde ham og snakke lidt med ham, men mærkeligt at få visualiseret, hvordan det skulle have været. 
Louise var temmelig træt efter weekend og Sct Hans, så hun tog en eftermiddagslur på sofaen. Det er sjældent, hun har behov for det, men rigtig godt, for i morgen skal vi i Zoo.
1 kommentar:
Tænker på jer. Selvom man synes, man har lært at leve med tabet, så kommer der jo små stik undervejs af, hvordan det kunne have været. Glæder os til vi kan følge trop til bålet - men yngstemanden skal lige blive lidt mindre sovekrævende. KH, Dorthe
Send en kommentar