søndag den 21. juni 2009

Strik-in

Så har jeg været til min første strik-in, og det var lige så hyggeligt, som jeg håbede. Lene-Sophie holdt strik-in i sit dejlige sommerhus. Vi blev trakteret med dejlige boller, brød og kager til overflod. Når man dertil lægger te/kaffe og 15 kvinders snak, så var det en herlig eftermiddag, som gik alt for hurtigt. Dorthe er ved at strikke et Christel Seyfarth-inspireret sjal, det bliver rigtig flot, og blev behørigt beundret.
Jeg fik strikket det sidste ærme færdig, og i aftes fik jeg så strikket halskant, så nu er min evighedsbluse færdig! Jublen vil ingen ende tage.


Faktaboks:

Garn: Karen Noe Rustik naturgarn, fælt at strikke, hårdt og ujævnt, hvor maskerne ikke lægger sig pænt, men rart at have på. En blanding af bourettesilke og bomuld. Jeg kan altså bedst lide at strikke i uld.
Pinde: Knit-Picks metal nr. 3, gode pinde, hvor garnet glider godt.
Mønster: Selvkomponeret med guide fra bogen Custom Knits, en herlig bog.
Hot or Not: Helt klart Hot!

Nu er mulighederne for næste strikketøj legio, og det er svært at bestemme sig, så jeg strikker nogle pausestrømper, mens jeg overvejer, skal det være Owls til Louise, Elvira til Louise, Poncho til Louise eller sjaler.....

8 kommentarer:

Laila: sagde ...

Altid hyggeligt med et strik-in, og stærkt vanedannende!

Merete sagde ...

Tak for igår. Det var super hyggeligt at være på besøg i sommerhuset hos Lene Sophie
Merete

Lene Sophie sagde ...

Det var hyggeligt og rigtig dejligt at møde dig, og hvor er verden da bare lille, når man begynder at snakke job..

Marianne sagde ...

Hvor ser det dejligt hyggeligt ud :-)
Jeg selv sidder med nogle pausesokker til min far - solkongen :-)

Nanna sagde ...

Tak for linket - og tak for i lørdags ;-)

Kh Nanna

Dorthe sagde ...

Ja, det må vi da gøre igen. Tænk en hel eftermiddag med bare strik og snak og ingen dårlig samvittighed over det! (ikke at det plejer at være en hindring...)Nu kan man da næsten ikke vente til Svendborg.
KH
Dorthe

Dorthe sagde ...

Glemte så lige at kommentere blusen - bare rigtig flot. Jeg er glad for, at det endlig (!) lykkedes. Så den skal altså ikke indgå i en byttehandel? Har nu heller ikke noget at bytte med...
KH
Dorthe

Lisbeth sagde ...

Tak for kommentarerne.. Og nej, jeg beholder blusen, selvom den sidder lidt mere tæt end mit tøj normalt gør. Men det vænner jeg mig nok til.
Og ja, jeg glæder mig også rigtig meget til strikkefestival til oktober. Men nu er det snart sommerferie tid.