Ynkelig

Det er, hvad jeg er. Forkølet ud over alle grænser, æv. Og da jeg er rigtig meget i kontakt med mine maskuline sider, tror jeg mindst, jeg skal dø, når jeg er forkølet. Jeg er ikke ret god til at være syg, hvilket min familie kan bevidne. Så jeg måtte købe en trøstegave i går, det blev et par bøger, så jeg i det mindste har været underholdt mellem lurene. Det er godt nok ikke klædeligt med rød øjenskygge....Nå, for at det hele ikke skal ende i ynk kørte Louise og jeg i midtpunktet, for barnet mangler bukser. Det er så ikke det nemmeste at købe, og slet ikke når man ser alt temmelig sløret. Men det lykkedes at købe lidt selskabstøj og ET par bukser.... Vi må prøve en dag, hvor mit overskud er en smule større end i dag. Men barnet opførte sig eksemplarisk og undskyldte, at hendes facon ikke passer helt til konfektionsmålene. Det kan hun jo som sådan ikke kan gøres ansvarlig for. Det er også svært, når de fleste børnestørrelser er for små, og voksenmodellerne har forkert pasform. Vi fandt da også et par Dieselbukser, som passede, til gengæld kunne hun ikke lide modellen, benene var for vige... Jeg var taknemmelig for, at hun sagde, hun ikke ville gå med dem, FØR jeg havde investeret i dem, stort fremskridt!

Nu håber jeg så bare på en mirakuløs helbredelse, så jeg kan passe min vagt i weekenden uden for store problemer.

God weekend til alle, med eller uden snot.