tirsdag den 6. oktober 2009

Strikkefestival

Nu har jeg også fundet lidt tid til at skrive om weekenden. Åh, det var da en dejlig weekend. Jeg mødte bare så mange søde mennesker, og det var dejligt at få sat ansigt på de mange gode blogge, jeg læser med glæde og fornøjelse.Svendborg vandrehjem kan varmt anbefales. God mad og rigtig gode lokaler. Der var så meget plads, at man altid kunne finde enten selskab eller et roligt hjørne. Dorthe og jeg ankom fredag lige over frokost, så vi satte bilen og gik en tur ned i byen. Da vi kom tilbage, var parkeringspladsen fyldt, så den planlagte tur til Thurø må blive næste gang. Vi fandt i stedet en stol og startede strikketøjet. Da det var min første strikkefestival, vidste jeg ikke helt, hvor meget forskelligt, jeg skulle medbringe. Så jeg havde startet en tyk bluse til mig selv, en bluse i vævestrik også til mig selv, en tyk kjole til Louise, og så slæbte jeg lige skisokkerne til Louise med.... De andre drillede mig lidt, da jeg hev det ene efter det andet strikketøj frem. Men jeg fik da lidt variation.

Lørdag startede vi i øs-pøs regnvejr mod Hjelholts uldspinderi http://hjelholt.dk/. Der var dog en lille forhindring... Parkeringspladsen var meget lille og kringlet, det medførte, at jeg skulle bakke ret langt, rundt om et hjørne, kante mig forbi adskillige biler og bakke endnu længere, før jeg kunne vende. Det gik fint under Dorthes vejledning, men jeg fik da varmen.


Hjelholt uldspinderi var en stor meget oplevelse. Vi så de gamle maskiner, som stadig er fuldt funktionsdygtige. Det var så interessant at se dem arbejde.


Til slut væltede vi butikken, og ribbede dem for garn. Omsætningen har været stor for dem. Jeg købte ikke så meget, men lidt pelsuld blev det da til. Så er det lidt surt at læse på en anden blog, at man kan købe samme garn i København hele 20 kr billigere pr. 100 gram.
Lørdag eftermiddag blev vi underholdt og inspireret af Ruth, som fortalte om sin vej ind i designverdenen. Hun talte i næsten 3 timer, og det var ikke et minut for langt. Vi så også en del eksempler på hendes fremragende designs, så smukke ting at det er svært at holde sig tilbage.
Der havde også været et par workshops lørdag, og søndag formiddag var der igen workshops. Dejligt at lære nye fif og tricks. Nu kan jeg f.eks. forkorte en metallynlås, så kom bare ikke her.

Efter endnu en overdådig frokost kørte vi hjem. Godt trætte i hovederne, men fyldt af inspiration og nye ideer. Nu mangler vi bare lidt tid til at udføre alle ideerne.
Mit garnindkøb indskrænkede sig til:
Bomuld til maskinstrik
Dansk Pelsuld i en dejlig mørk turkis
Tykkere Pelsuld til poncho.
Desuden har jeg købt to bøger på Ebay med mønstre på tykke sweatre.

Det var min første, men absolut ikke sidste strikkefestival, vi ses i Næstved næste år.

4 kommentarer:

Lona sagde ...

Hej,
det var bare en fantastisk weekend, jeg er først nu ved at sumpe alle indtrykkene ind. Jeg er klar til næste år!!
Lona

Merete sagde ...

Kan ikke forstå at du blev til grin med alt dit strikketøj. Jeg tror vi alle havde rigeligt med. Men en fantastisk weekend.
Tak for godt selskab.
Merete

christunte sagde ...

Lyder som en fantastisk weekend!
Det dér farveskiftegarn er så flot. Jeg købte et nøgle sidste år ved fåreavlernes julemarked ved Trianglen. Det er superlækkert.
Det kan godt være, at pelsuldsgarnet kan købes andre steder - men du har jo set maskinen, det kom ud af! (Souvenir.....)

Pia Vogn sagde ...

Hvad er det med en strikkefestival i Svendborg??
Det lyder rigtig sjovt og jeg vil gerne vide, hvem der stod for arrangementet, og om der er tænkt på en festival igen i 2010?
Mange hilsener
Pia